Jinn og mennesker
Nogle mennesker har en medfødt evne til at komme i trance og kontakte væsener fra eksistensens usynlige riger. Men det må ikke glemmes, at uanset om det drejer sig om engle eller jinn, har de usynlige væsener deres egne livsbetingelser og er bunden indenfor bestemte grænser og principper. Af denne grund skal den, der kommer i kontakt med jinn, være meget forsigtig, for man kan let komme under deres indflydelse og blive deres legetøj.
Synder og urenhed åbner døren til onde ånders og ikke-troende jinns indflydelser. Folk med en modtagelig karakter, de, som har en tendens til melankoli samt de, som fører et udsvævende og udisciplineret liv, er deres primære mål. Onde ånder holder som regel til på lossepladser eller andre beskidte steder og offentlige bade.
Jinn kan trænge længere ind i kroppen end selv røntgenstråler. De kan række ind i en persons blodårer og centrale områder i hjernen. DE synes at være som lasere, der bruges overalt fra computere til kernevåben, fra medicin til kommunikation og politiundersøgelser og til at fjerne forhindringer i vore vener og arterier. Så når vi tænker på, at Satan og alle jinn er skabt af røgfri ild, som trænger dybt ind i kroppen ligesom stråling eller radioaktivitet, kan vi forstå meningen med udtrykket i den Profetiske Tradition: "Satan bevæger sig, der hvor blodet bevæger sig." (Bukhari, "Ahkam", 21; Ibn Maja, "Siyam", 65).
Selvom videnskaben ikke endnu accepterer eksistensen af usynlige væsener og begrænser sig til den materielle verden, synes vi, det er værd at overveje muligheden for, at onde ånder spiller en rolle i mentale sygdomme som f.eks. skizofreni. Vi hører konstant om tilfælde, hvor de, som lider af mentale sygdomme, epilepsi eller endda kræft, bliver raske ved at recitere bestemte bønner. Sådanne tilfælde er alvorlige og betydningsfulde og burde ikke blive benægtet eller forkastet ved at tilskrive dem "suggestion" eller "selv-suggestion". Når videnskaben bryder ud af den tykke skal, den har anbragt sig selv i, og accepterer eksistensen af det metafysiske rige og metafysiske kræfters indflydelse, vil dens udøvere blive i stand til at fjerne mange forhindringer, gøre langt større fremskridt og gøre færre fejl.
Koranen erklærer, at Gud skænkede Abrahams hus Skriften, Visdom og et mægtigt kongerige (4:54). Dette mægtige kongerige manifesteredes mest brillant gennem Profeterne David og Salomon, må fred være med dem. Profeten Salomon herskede ikke blot over en del af menneskeheden, men også over jinn og djævle, fugle og vinde: Gud undertvang djævle for ham, hvoraf nogle dykkede efter perler og lavede andet arbejde (21:82). Salomon ejede hære af jinn og fugle, og han brugte jinn til mange slags jobs: De lavede for ham det, han ønskede: synagoger, fæstninger, bassiner som brønde og kogekar bygget ind i jorden (34:13); og: Vinden har også underlagt sig ham; dens morgenkurs var en måneds rejse og aftenkursen ligeledes en måneds rejse (34:12).
