Svar på Spørgsmål om Paradis

Giv gode nyheder til dem, som tror og gør gode gerninger. Til dem er der Haver i Paradiset, hvorunder floder strømmer. Hver gang de modtager frugten derfra, siger de: "Dette er det samme, som vi fik tidligere, og den gives til dem i lighed. Der er rene ægtefæller til dem, og de skal dvæle der evindelige. (2:25)

Det følgende er korte svar på spørgsmål om Paradis, som er evigtvarende lokalitet. Koranens beskrivelser, der er skønnere end Paradiset, lader intet tilbage at tilføje. Vi skal pege på nogle trin, så at sådanne strålende, evige, ophøjede og smukke vers let kan fattes. Vi vil ligeledes forklare nogle fine punkter gennem fem sigende spørgsmål og svar.

 

SPØRGSMÅL: Hvad har den fejlbehæftede, foranderlige, ustabile og smerteplagede krop at gøre med evighed og Paradis? Åndens ophøjede nydelser må være nok. Hvorfor skal en legemlig genfødsel finde sted for legemlige fornøjelser?

SVAR: Mulden er, på trods af dens mørke og tæthed, når den sammenlignes med vand, luft og lys, midlet og kilden til alle Guddommelige kunstværker.  Derfor er dens betydning noget hævet over andre elementers. På trods af selvets tæthed og på grund af dets omfattende art, og forudsat at det er renset, er noget hævet over andre sanser og evner. På samme måde er dit legeme det mest omfattende og rige spejl for de Guddommelige Navnes manifestationer og besidder instrumenter til at veje og måle indholdet af alle Guddommelige skatte. Et eksempel: hvis tungens smagssans ikke var oprindelsen til ligeså mange måltagninger, som der findes variationer indenfor mad og drikke, ville den ikke kunne erfare, genkende eller måle dem. Desuden indeholder kroppen de instrumenter, der er nødvendige for at opleve og genkende de fleste af de Guddommelige Navnes manifestationer, ligesom den også har de evner, der skal til, for at opleve de mest forskelligartede og uendeligt varierede nydelser.

Universets opførsel og menneskehedens omfattende natur viser, at universets Skaber ønsker at gøre alle Hans Barmhjertigheds skatte og alle Hans Navnes manifestationer kendte og få os til at opleve alle Hans rigdomme ved hjælp af universet. Udfra dette, da den evige lykkes verden er en vældig dam, hvortil universets flod strømmer, en enorm udstilling af det, universets vævestol frembringer og det evigtvarende lager af afgrøder, der er frembragt på denne (materielle) verdens mark, vil det ligne universet i nogen grad. Den Viise Skaber, den Barmhjertige Retfærdige Ene vil give særlige nydelser til hvert enkelt organ i kroppen som løn for deres pligt, tjeneste og tilbedelse. At tænke sig noget andet ville være i modstrid med Hans Visdom, Retfærdighed og Medfølelse.

 

SPØRGSMÅL: Da en levende krop er i en tilstand af dannelse og deformation, er den offer for opløsning og er derfor ikke evig. At spise og drikke holder individet gående; seksuelle forhold holder arten gående. Disse er grundlæggende for livet i denne verden; men er irrelevante og unødvendige i evighedens verden. Så kan man spørge om, hvorfor de er blevet talt med blandt Paradisets største nydelser?

SVAR: En levende krop forfalder og dør fordi balancen mellem det, den har brug for, for at holde sig selv i live, og det, den indtager, er forstyrret. Fra barndommen indtil fysisk modenhed er nået, indtager den mere end den afgiver og vokser sig mere og mere sund. Derefter kan den sædvanligvis ikke tilfredsstille dens behov på en balanceret måde. Enten indtager den for meget og bliver tykkere, eller også indtager den mindre end den behøver. Dette ødelægger balancen og fører under normale omstændigheder til slut til døden. I evighedens verden bevares kroppens partikler imidlertid konstant og er uimodtagelige overfor opløsning og gendannelse. Med andre ord forbliver denne balance konstant.

Som bevægede den sig i evige kredsløb opnår en levende krop evighed sammen med det konstante arbejde i den kropslige livs fabrik for nydelse. I denne verden opstår det at spise, at drikke og ægteskabelige seksuelle forhold af et behov, og de udfører en funktion. Derfor er en stor variation af fremragende (og ophøjede) nydelser rodfæstede i dem som øjeblikkelige belønninger for de funktioner, der er udført.

I denne verden af sygdomme fører mad og ægteskab til mange vidunderlige og varierede nydelser. Derfor må Paradiset, nydelsernes og lyksalighedens rige, indeholde disse nydelser i deres mest ophøjede form. Ved at tilføje dem overjordiske belønninger (som nydelser) for de pligter, de opfyldte i verden og behovet, der føles for dem her i form af en behagelig og overjordisk appetit, vil de blive transformeret til en altomfattende, levende kilde til nydelse, der passer sig for Paradis og evighed.

I henhold til: Livet i denne verden er intet andet end et tidsfordriv og en leg; men Boligen i det Hinsidige - den er i sandhed Livet (29:64), er alle livløse og ubevidste stoffer og genstande her levende og bevidste der. Ligesom mennesker og dyr her, vil træer og sten der forstå og adlyde befalinger. Hvis du beder et træ om bringe dig den-eller-den frugt, vil det gøre det. Hvis du beder en sten om at komme, vil den komme. Eftersom træer og sten vil antage så ophøjede former, at det vil være nødvendigt for føden, drikkevarerne og ægteskabelige forhold at få en form, der er ligeså høj grad ophøjede i forhold til deres jordiske former, som Paradis er ophøjet i forhold til denne verden. Dette indbefatter bevaringen af deres kropslige realiteter.

 

SPØRGSMÅL: En hadith siger, at "en person er (sammen) med den, han eller hun elsker", (Bukhari, "Adab", 96) og således vil venner være sammen i Paradis. Således skulle en simpel beduin, som føler en stærk kærlighed til Guds Budbringer i et øjebliks samvær med ham, være sammen med ham i Paradis. Men hvordan kan en simpel nomades illumination og belønning forårsage at han deler plads med Guds Budbringer, hvis illumination og belønning er endeløs.

SVAR: Vi kan pege på denne ophøjede sandhed ved en sammenligning. Eksemplet er en storslået person, som forberedte et overdådigt festmåltid og en rigt udsmykket begivenhed i en yderst smuk og strålende have. Der var alle slags lækre spiser, som en tunge kan smage, alle smukke syn til at mætte øjnene, alle undere til at tilfredsstille forestillingsevnen og så fremdeles. Alt, der kunne fylde og glæde de ydre og indre sanser, fandtes der.

To venner kom til måltidet og sad ved et bord i den samme pavillon. Den ene af dem havde kun lidt smagssans og fik dermed ikke megen glæde af det. Hans dårlige syn og manglende evne til at lugte noget forhindrede ham i at fatte de underfulde værker eller forstå underne. Han kunne kun glædes i forhold til hans evner, som var minimale. Men hans ven havde udviklet sine ydre og indre evner og sanser, intellekt, hjerte og alle evner og følelser til det højeste. Derfor kunne han opfatte, opleve og uddrage nydelser fra alle subtiliteter, skønheder, undere og de fine ting i den udsøgte have.

Det er således, vor forvirrede, smertefulde og snævre verden er. Der er en uendelig afstand mellem den største og den mindste, der lever side om side i Paradis, glædens og evighedens bolig. Mens venner er sammen, er det bedst, at hver modtager sin del fra den Mest Barmhjertige af de Barmhjertiges bord i henhold til hans eller hendes evne. Selvom de er i forskellige Paradiser eller befinder sig på forskellige "etager" af Paradis, vil de kunne mødes, for Paradisets otte niveauer befinder sig ovenpå hinanden og deler det samme tag - Guds Øverste Trone.

Forestil dig, at der er et konisk bjerg med mure, som cirkler rundt om det, den ene indeni den anden og den ene ovenpå den anden, hvor hver står overfor en anden, fra bjergets fod til dets top. Dette forhindrer ikke nogen af dem i at se solen. (Der er virkelig nogle hadith [Bukhari, "Tawhid", 22] tyder på, at Paradisets niveauer eller etager ligner dette noget.)

 

SPØRGSMÅL: Nogle af Profetens Traditioner siger, at nogle af Paradisets indvånere vil blive givet et sted, der er lige så stort som verden, og at de vil blive skænket hundrede tusinder af paladser. Hvad er grunden til dette, og hvorfor og hvordan kan en person behøve alle disse ting?

SVAR: Hvis vi mennesker blot var faste genstande, et vegeterende væsen bestående af en mave, eller kun havde en begrænset, tung, enkel og flygtig fysisk eller dyrisk krop, ville vi ikke eje eller fortjene så mange paladser eller andre velsignelser. Men vi er et omfattende mirakel af Guddommelig Magt. Hvis vi beherskede denne verden og brugte al dens rigdom og nydelse til at tilfredsstille vore uudviklede sansers og evners behov, ville vi stadig ikke kunne tilfredsstille vor grådighed gennem vort korte liv. Men hvis vi har en uendelig kapacitet i en evig glædens bolig, og hvis vi banker på den uendelige Barmhjertigheds dør i det uendelige behovs tungemål, vil vi modtage den Guddommelige overflod, der beskrives i sådanne hadith. Vi vil fremlægge en sammenligning for at illustrere denne ophøjede sandhed.

På samme måde som denne have i dalen, har hver en vingård og have i denne by en forskellig ejer. Hver en fugl, spurv eller honningbi, der kun har en håndfuld korn, kan måske sige: "Alle denne bys vingårde og haver er mine steder til rekreation." Hver kan besidde denne by og inkludere den i sin ejendom. Den kendsgerning, at andre deler den med os, ophæver ikke dens regel. Et sandt menneskeligt menneske siger måske: "Skaberen gjorde verden til mit hjem, med solen som den store lampe og stjernerne som dets elektriske lys. Jorden er min vugge, dækket med blomstrende tæpper", og derpå takke Gud. Denne konklusion bliver ikke ophævet, fordi andre bor i dette "hus". Tværtimod beundrer skabningerne dette hjem og holder af dets udsmykninger.

Hvis, under henvisning til menneskelighed, vi eller selv en fugl ønskede at påberåbe sig kontrollen med sådant et udstrakt område i denne trange, kortvarige verden og at modtage sådan en overvældende gave, hvorfor skulle vi da anse det for utænkeligt, at vi vil eje sådan en ejendom i en bred, evig glædens bolig?

De, der bor i Paradis (som er lavet af lys, ubegrænset, vid og evig), vil have legemer, der besidder åndens styrke og lethed såvel som forestillingsevnens hastighed. De vil være i stand til at være på utallige steder samtidigt og modtage nydelser på uendeligt mange måder. Det passer sig for det evige Paradis, og den endeløse Barmhjertighed og den Sandfærdige Referent fortalte os, at virkeligheden og sandheden er således. Men under alle omstændigheder kan disse enorme sandheder ikke vejes på vore sinds bittesmå vægte.

 

Om Helvede

Tro bærer i sig frøet af den slags Paradis, som ånden oplever; mens mangel på tro indeholder frøet til den slags Helvede, som ånden oplever. Ligesom mangel på tro er frøet til Helvede, er Helvede frugten af mangel på tro. Mangel på tro er grunden til, at man træder ind i Helvede, ligesom den også er årsagen til Helvedes eksistens og skabelse. Benægtelse af Helvede betyder, at den mangel på tro modsiger den uendeligt Magtfulde Ene, Som har uendelig værdighed, stråleglans, majestæt og storhed. Sådant et menneske beskylder Ham for uduelighed og løgn, hvilket begge er vældige fornærmelser overfor Hans ære og værdighed og støder Hans stolthed, stråleglans og majestæt. Hvis Helvede ikke allerede fandtes, ville det være nødvendigt at skabe det for at straffe en sådan agnostisk indstilling og dens ejermand.

 

Read 1 times
In order to make a comment, please login or register
SIMILAR QUESTIONS