Tawhid (Guds Éthed)

Først; Profeten Muhammeds (fred være med ham) mest fundamentale og vigtige lære er troen på Guds Éthed. Det udtrykkes i Islams første kalima som: "Der er ingen anden gud end Gud" (La ilaha illa'llah). Dette udtryk er Islams essens, dens grundlag og væsentligste indhold.


Alle religioner, der blev åbenbaret til Profeterne, har den samme essens. Men gennem tiden er det originale budskab blevet misfortolket, forvrænget, blandet med overtro og degenereret til magiske øvelser og meningsløse ritualer. Opfattelsen af Gud, selve kernen i religion, blev nedgjort gennem antropomorfisme, guddommeliggørelse af engle, sammenligne andre med Gud og betragtning af profeterne eller gudelige (fromme) mennesker som inkarnationer.


Profeten Muhammad (fvmh) forkastede sådanne teologiske tendenser og genoprettede opfattelsen af Gud som den eneste Skaber, Opretholder og Herre over al skabelsen, til dens oprindelige renhed. Således siger John Davenport:


Blandt de mange fremragende ting, som Koranen med rette kan prale af, er to særdeles fremtrædende: den ene er den tone af ærefrygt og respekt, den altid iagttager, når den taler om, eller henviser til, den Guddom, Som den aldrig tilskriver menneskelige svagheder og lidenskaber; den anden er det totale fravær i den af enhver urenhed, umoralsk og upassende tanker, udtryk, fortællinger, etc., pletter, som, ærgerligt nok, optræder for ofte i de jødiske Skrifter. 2


Tawhid er den højeste opfattelse af Guddommen, og Gud har sendt kundskab om den til menneskeheden gennem hele historien ved hjælp af Sine Profeter. Adam blev sendt til Jorden i sin tid med denne viden; det var den samme viden, Gud åbenbarede for Noah, Abraham, Moses og Jesus, Guds velsignelser være med dem alle; og som Muhammad, (fvmh), bragte til menneskeheden. Det er viden, ren og absolut, uden den mindste antydning af uvidenhed. Den eliminerer alle uvidenhedens skyer og oplyser horisonten med virkelighedens lys.


Men hvem kan skabe og kontrollere dette majestætiske univers? Det kan kun Han, Som er alles Herre, Som er Uendelig og Evig; Som er den Stærkeste, den Viseste, Allestedsnærværende og Alvidende; Som har Alle Kundskaber og Ser Alt. Han skal være øverste myndighed over alt, der eksisterer i universet: Han skal besidde grænseløse kræfterog beføjelser, må være Herre over universet og alt, hvad det indeholder, skal være fri for enhver fejl eller svaghed, og ingen har magt til at blande sig i Hans arbejde. Kun sådant et Væsen kan være Skaberen, Kontrolløren og Herskeren over universet.


Dertil kommer, at det er væsentligt, at alle disse Guddommelige Attributter og kræfter må være samlet i Ét Væsen. Det er umuligt for to eller flere personligheder, der besidder lige kræfter og attributter, at sameksistere, for før eller siden ville de kollidere. Derfor må der være én og kun én Øverste Væren, Som har kontrol over alle de andre. Man kan ikke forestille sig to guvernører i den samme provins eller to øverstbefalende i hæren!


Ligeledes er en fordeling af disse kræfter mellem forskellige guddomme, således at, f.eks. én af dem er al-vidende, den anden forsyneren for alle og en tredje er livgiver, og hver har sit uafhængige domæne, også helt utænkelig. Universet er et udeleligt hele, og hver af sådanne guddomme ville være afhængig af andre, når den skal udføre sin opgave. Der ville uundgåeligt opstå fejl i koordinationen, og hvis det sker, ville verden falde fra hinanden. Disse attributter kan heller ikke gives videre (til andre). Det er umuligt at en bestemt attribut befinder sig hos én guddom på et bestemt tidspunkt og senere kan findes hos en anden guddom. Et guddommeligt væsen, som ikke er i stand til at holde liv i sig selv, kan ikke give liv til andre. Den, som ikke kan beskytte sin egen guddommelige kraft, kan ikke være egnet til at herske over det vældige, grænseløse univers.

Read 1 times
In order to make a comment, please login or register
SIMILAR QUESTIONS