Troen på Skæbne er Een af Troens Væsentligheder

Vort selvbedrag og svage hengivelse får os til at forklare vor succes og gode gerninger med vor egen fremragethed, og vi føler os stolte af os selv. Men Koranen erklærer udtrykkeligt: Gud skaber dig og det, du gør (37:96), hvilket betyder, at Guddommelig Medfølelse forlanger gode gerninger og Herrens Kraft skaber dem. Hvis vi analyserer vore liv, vil vi til sidst indse, at Gud fører os til gode handlinger og normalt forhindrer os i at gøre det, der er forkert.

Dertil kommer at ved at udstyre os med tilstrækkelig kapacitet, styrke og midler til at udføre mange ting, gør Han muligt for os at virkeliggøre mange bedrifter og gode gerninger. Da Gud leder os til gode gerninger og får os til at ville og derefter gøre dem, er den virkelige årsag til vore gode gerninger Guddommelig Vilje. Vi kan kun komme til at "eje" vore gode gerninger gennem tro, oprigtig hengivelse, bøn om at have fortjent dem, bevidst tro på nødvendigheden af at gøre dem og være tilfreds med det, Gud har forordnet. Med dette udgangspunkt har vi ingen grund til at prale eller være stolte af vore gode gerninger og bedrifter, vi burde snarere altid være ydmyge og taknemlige overfor Gud.

På den anden side fralægger vi os gerne ansvaret for vore synder og misgerninger ved at tilskrive dem Skæbnen. Men eftersom Gud hverken bryder sig om eller bifalder nogen synd eller fejlagtig handling, tilhører alle sådanne handlinger tydeligvis os selv og begås ved at benytte vor frie vilje. Gud tillader synder og giver dem ydre former, for hvis Han ikke gjorde det, ville vor frie vilje være formålsløs. Synder er resultatet af en beslutning, vi selv har taget ved hjælp af vor frie vilje om at synde. Gud kalder og fører os til gode gerninger, og inspirerer dem endda indeni os; men fri vilje gør, at vi kan være ulydige overfor Skaberen. Derfor "ejer" vi vore synder og misgerninger.

Kort sagt, eftersom vi har en fri vilje og tilskyndes til at følge religiøse pligter og afstå fra synd og forkerte handlinger, kan vi ikke give Gud skylden for vore synder. Guddommelig Skæbne findes, så de troende ikke selv tager æren for deres "egne" gode gerninger, i stedet for at takke Gud for dem. Vi har fri vilje, så det oprørske, kødelige selv ikke flygter fra følgerne af dets synder.

Et andet vigtigt punkt er, at vi sædvanligvis klager over fortidige begivenheder og ulykker. Og værre endnu, sommetider fortvivler vi og forviser os selv til en livsstil, præget af opløsning, og kan måske endda begynde at klage over Gud. Imidlertid tillader Skæbnen os at relatere fortidige begivenheder til den, så vi kan modtage lettelse, sikkerhed og trøst. Så uanset hvad, der er sket i fortiden, burde betragtes i lyset af Skæbnen; angående det, der kommer, såvel som synder og spørgsmål om ansvarlighed, bør tilskrives menneskets frie vilje. På denne måde forliges yderpunkterne af fatalisme (jabr) og benægtelse af Skæbnens indflydelse på menneskets handlinger (i'tizal, holdningen hos Mu'tazila).

Read 1 times
In order to make a comment, please login or register
SIMILAR QUESTIONS