FAQ in the category of Koranen

Koranen er den bog, Profeten Muhammad overbragte til menneskeheden som Guds Ord, og som vidner om hans Profetgerning. Den var hans største mirakel og udfordrede datidens arabere og alle folk, der kommer indtil den Sidste Dag, om at frembringe blot et enkelt kapitel som dens. Koranen er uden parallel blandt Guddommelige Skrifter hvad angår dens bevaring og formidling til senere generationer uden den mindste ændring. Der er ingen forskel på de kopier af Koranen, der har cirkuleret rundt i verden siden dens første åbenbaring. 

Det første skridt til at forstå Koranen er at forstå arabisk, det sprog, den blev åbenbaret på, for sproget har samme betydning for en tekst, som legemlige træk har for en person. En teksts væsentlige eksistens består i dens mening, ligesom en persons essentielle eksistens ligger i hans eller hendes ånd. Kropslige træk er den ydre form, ånden har taget sig og tjener derfor som et spejl, ved hvilket man kan se inde i vedkommendes karakter. På samme måde er Koranens sprog og stil dens menings form og kan ikke skilles fra den.

Det næste trin er at trænge ind i dens mening, som kræver, at man efterlever den. Selvom dens sprog udgør dens ydre form og struktur og derfor er meget vigtig for at trænge ind i dens mening, vil restriktion af forståelse af den til lingvistisk forståelse betyde, at man begrænser sig til form eller formalisme. Man kan trænge ind i Koranens mening, hvori dens essentielle eksistens ligger, ved at rense "hjertet" (åndens sæde) ved at undgå synder og ondskab, udføre de nødvendige tilbedelser og leve et fromt liv.

Koranen er "som en rose, der til stadighed sætter nye kronblade i tidens skød." Efterhånden som videnskaben udvikles og bidrager til en dybere gennemtrængning i Koranens dybder, blomstrer Koranen op i endog endnu større grad og bliver yngre og friskere. Derfor er et godt kendskab til sådanne emner som ophævelse af love og principper, der beror på bestemte betingelser samt ubetingede, generelle og særlige regler og de lejligheder, hvorved disse vers blev åbenbaret, ikke nok; man skal også kende naturvidenskabernes generelle principper. Siden Profeten Muhammad modtog Koranen og underviste og praktiserede den i sit daglige liv som en ufejlbarlig autoritet, er kendskab til hans Sunna (hans praktiseren af Koranen og hans eksempel på at leve Islam) ligeledes ufravigelige i at forstå Koranen.

Koranen er ikke en bog om videnskab, historie eller moral. Ej heller er den nogen bog i ordets bogstavelige betydning. Den er en bog, der skal praktiseres, for den kom for at lede folk til sandheden, til at uddanne dem intellektuelt og åndeligt og til at lede deres individuelle og sociale liv. Derfor kan den kun forstås gennem daglig praksis. Husk på, at Koranen ikke blev åbenbaret på én gang, men over en periode på 23 år ved mange forskelligartede lejligheder og hændelser. Adskillelsen af Koranen og det praktiske liv betyder, at man reducerer den til en almindelig bog, man kunne læse. Den folder sig ikke ud i nogen bemærkelsesværdig grad overfor dem, der ikke anser den for at være mere end det.

Desuden er Koranen en mellemstor bog, der ved første øjekast indeholder gentagelser. Imidlertid erklærer den, at alle ting, vådt eller tørt, er i en Tydelig Bog (den selv) (6:59). En hadith fra Profeten erklærer, at den indeholder tidligere folkeslags historie, fortællinger om dem, som kommer efter dens åbenbaring samt løsninger på uenigheder mellem mennesker (Tirmidhi, "Fadail al-Qur'an", 14). Den henvender sig til og tilfredsstiller alle niveauer af forståelse og viden uden hensyn til tid og sted.

Hundreder af fortolkere har skrevet kommentarer om den gennem de 14 århundreder, den har eksisteret, og ingen har påstået, at han forstod alle dens forskellige aspekter og meninger. Tusinder af jurister har udledt love fra den og baseret deres ræsonnement på den; men ingen har erklæret at have udledt alle de love, den indeholder, eller forstået alle grundene bag dens påbud og forbud. Alle rene og omhyggelige lærde, som "gifter" sind og hjerte med hinanden, alle genoplivere (de største, helgenagtige lærde, som kommer, når der er behov for at genoplive og genoprette Islam) finder deres måder i den, alle helgener udtrækker deres inspirationskilder og renselsesmetoder fra den, og alle autentiske Sufi-veje er afhængige af den. Og alligevel forbliver den ligesom en kilde med vand, der forøges, mens den strømmer, som uberørt.

Koranens mirakuløse veltalenhed giver den denne dybde og rigdom af betydninger. Dens kreativitet og kunstnerisk rige stil er blot et element, på hvilket dens veltalenhed er baseret. Den taler jævnligt i lignelser og benytter en billedlig, symbolsk retorik ved at bruge metaforer og sammenligninger. Det er naturligt, for Koranen indeholder kundskaber om alle ting og henvender sig til alle niveauer af forståelse og viden.

Koranen, den sidste af de Guddommelige Bøger, som blev åbenbaret af Skaberen til den Sidste af Budbringerne og har nået os ufordærvet, er en kilde til viden om Jesus, der almindeligvis er ukendt for de fleste, der studerer kristendom. Koranen leder os ikke alene til en bedre forståelse af hvem, han var; men også gennem denne forståelse forøges vor respekt og kærlighed til ham. Den sidste Åbenbaring, der kom nogle og 600 år efter Jesu fødsel, fortæller os, hvad der er vigtigt for os at vide om hans liv og lære, og stadfæster hans rolle som Profet i det perspektiv, som Unitarianerne (Muwahhid'erne) indså, lå bag profeti i sig selv. Koranen giver et perspektiv, som ingen anden kilde kan give:

Og sandelig, Vi gav Moses Bogen og sørgede for at en række Budbringere fulgte efter ham, og Vi gav til Jesus, Marias søn, tydelige beviser og støttede ham med Ren Ånd. (2:87)

Den følgende passage minder os om Budbringernes linie, som Jesus var en del af. Efter at have nævnt Abraham fortsætter den:

Og Vi skænkede ham (Abraham) Isak og Jakob, som Vi vejledte hver især; Vi vejledte Noah i en tidligere tid; og af hans efterkommere David, Salomon, Job, Josef, Moses og Aaron. Således belønner Vi de gode. Og Zakkarias, Johannes, Jesus og Elias, som hver især var af de retfærdige. Og Ishmael, Elisha, Jonas, Lot, som Vi hver især foretrak frem for (andre) skabninger. (6:84-86)

Og listen over Budbringere er på ingen måde fuldstændig, for der er Budbringere, Vi har omtalt for jer før, og Budbringere, Vi ikke har nævnt for jer. (4:164)

Rent faktisk sagde Profeten Muhammad, (fvmh), at Jesus var en af de Profeter, hvor der ikke var nogen grund til strid eller argumentation. Gud siger til Sin Budbringer:

Sig: "Vi tror på Gud og det, der er åbenbaret for os; det, der blev åbenbaret til Abraham, Ishmael, Isak, Jakob og Profeterne blandt Jakobs efterkommere; og det, der blev betroet Moses, Jesus og Profeterne fra deres Herre. Vi gør ingen forskel på dem, og vi har overgivet os til Ham." (3:84)

Gud sendte alle Profeter med det samme formål, og Jesus var ikke forskellig fra dem:

Vi fik Jesus, Marias søn, til at følge i deres fodspor, idet han bekræftede det, der var før ham, og skænkede ham Evangeliet, hvori der er vejledning og lys, bekræftende det, der var før den i Toraen - en vejledning og en formaning til de, der er forsigtige." (5:46)

Jesus, Marias søn, sagde: "Oh, Israels Børn! Se! Jeg er Guds Budbringer til jer, idet jeg bekræfter det, der var før mig i Toraen og bringer de gode nyheder om en budbringer, der vil komme efter mig, hvis navn er Ahmad (den Prisede)." (61:6)

Den almindelige definition på Koranen er som følger: Koranen er Guds mirakuløse Ord, åbenbaret til Muhammad, nedskrevet og viderebragt til de efterfølgende generationer gennem mange troværdige kanaler, og hvis recitation er en handling af tilbedelse og obligatorisk i udførelsen af daglige bønner.

Koranen beskriver nogle af sine træk som følger:

Ramadan-måneden, hvori Koranen blev sendt ned som en vejledning for menneskeheden og klare beviser på Vejledningen og Kendemærket. (2:185)

Koranen kunne ikke være blevet citeret (af nogen) anden end Gud; men bekræfter det, der blev (åbenbaret) før den, en fyldigere forklaring på Bogen - hvori der ikke findes nogen tvivl - fra Verdenernes Herre. (10:37)

Vi har sendt den som en arabisk Koran, så I måske kan forstå og bruge jeres forstand. (12:2)

Denne Koran fører til det mest rigtige og giver gode nyheder til troende, som gør retfærdige gerninger, en stor belønning er deres. (17:9)

Og, i sandhed, Vi har gjort Koranen let at reflektere over og tage ved lære af; men vil de ænse den? (54:17)

At dette er en ædel Koran i en skjult, vogtet Bog. (65:77-78)

Koranen har andre titler, som hver beskriver et af dens aspekter, og derfor kan betragtes som en af dens attributter, såsom Bogen, Kendemærket, Ihukommelsen, Rådet, Lyset, Vejledningen, Heleren, den Ædle, Bogen i Par, Bogens Moder, Sandheden, Formaningen, den Gode Nyhed, den Gradvist Åbenbarede Bog, Kundskaben og den Klare.

Profeten Muhammad siger vedrørende Koranen:

Koranen skelner mellem sandhed og falskhed. Den er ikke for sjov, for de, som forkaster den, vil blive straffet. Den indeholder tidligere tiders folks historie og bekendtgørelser til de, som kommer senere samt regler vedrørende folks uenigheder. De, som leder andre steder efter vejledning, vil Gud lade fare vild. Den er Guds stærke reb, den viise instruktion og den Lige Vej. Det er en bog, som begær ikke kan afspore eller tunger forvirre, én, der ikke keder de lærde eller slider dem op på grund af gentagelser, og én, der rummer utællelige beundringsværdige aspekter. Alle, som hører den, siger: "Vi hørte en vidunderlig Koran, der fører til retfærdighed, og derfor tror vi på den." De, som baserer deres ord på den, taler sandt. Den, der dømmer efter den, dømmer retfærdigt og enhver, der kalder til den, kalder til sandhed. (Tirmidhi, HN: 3069)

Vi slutter dette emne af med Said Nursi's definition:

Koranen er en evig oversættelse af universets store bog og den evigtvarende oversætter af de forskellige "sprog", som skabelsens Guddommelige love og universets virkemåde er "skrevet på"; fortolkeren af den synlige, materielle verdens og den Usynlige verdens bøger; opdageren af de immaterielle skatte af de Guddommelige Navne, der er skjult på Jorden og i himlene; nøglen til de sandheder, der ligger under begivenhedernes linier; den Usete verdens tunge i den synlige, materielle verden; den Barmhjertiges gavers skattekiste og den evige adressat for den Prisede, der kommer fra det Usetes verden bag denne synlige verdens slør: den åndelige og intellektuelle islamiske verdens sol og dens fundament og plan; det hellige kort over det Hinsidiges verdener; forklareren, den klare fortolker, udtrykkelige bevis og tydelige oversætter af den Guddommelige "Essens", Attributter, Navne og gerninger; underviseren og træner for menneskehedens verden og Islams vand og lys, der er den sande og største menneskehed; menneskehedens sande visdom og deres sande leder, der fører dem til lykke.  Og for mennesker er den en bog om lov, bøn, visdom, tilbedelse og tjenerskab overfor Gud, befalinger og indbydelse, påkaldelse og en bog til reflektion. Det er en hellig bog, der indeholder bøger til alle menneskehedens åndelige behov samt en himmelsk bog, der ligesom et helligt bibliotek indeholder talrige "brochurer", hvorfra alle helgenerne, de eminent sandfærdige og alle de rene og skelnende lærde har udfundet deres måder, der er særlige for hver af dem, og som oplyser hver af disse veje og modsvarer de behov, alle de med forskellig smag og temperamenter, som følger dem, har.

Koranen kom fra Guds Øverste Trone og opstod i Hans Største Navn og strømmede ud fra den mest omfattende rang i hvert Navn, og den er både Guds ord, hvad angår at Han er verdenernes Herre og Hans forordning med hensyn til, at Han har titlen af alle skabningers Guddom; et kursus, i Skaberens navn, i alle himle og Jorden; en tale fra det absolutte Guddommelige Herredømmes perspektiv; en evig prædiken på vegne af den universelle Overophøjethed af den Prisede Ene; en fortegnelse over gaverne fra den Barmhjertige fra den altomfattende Barmhjertigheds synsvinkel; en samling af budskaber, hvoraf nogle begynder med et monogram; og en hellig bog der, idet den er nedsteget fra den omgivende cirkel af det Guddommelige Største Navn, overvåger og inspicerer cirkelen, omgivet af "Guds Øverste Trone."

Det er på grund af alt dette, at titlen "Guds Ord" er blevet givet, og altid vil være givet mest fortjent til Koranen. Efter Koranen kommer de Skrifter og Blade, der blev sendt til nogle andre Profeter. Vedrørende de andre talløse Guddommelige ord, er nogle af dem konversationer i form af inspirationer, der kommer som de særlige manifestationer af et særligt aspekt af Guddommelig Barmhjertighed, Overophøjethed og Herredømme under en særlig titel med særlig hensyntagen. Den inspiration, der kommer til engle, mennesker og dyr varierer stort med hensyn til deres universalitet eller egenart.

Koranen er en himmelsk bog, der indeholder de Skrifter, i sammendrag, der blev åbenbaret for andre Profeter på forskellige tider, indholdet af afhandlinger, alle helgener med forskelligartede temperamenter har lavet, og værkerne fra alle rene lærde, der hver følger en vej, særegen for ham; de seks sider som er lyse og absolut fri for tvivlens mørke og lunefulde tanker; hvis støttepunkt med sikkerhed er Guddommelig Åbenbaring og den Guddommelige evige Verden, hvis mål er manifesteret evig lyksalighed, og hvis inderside er manifest ren vejledning.

Og den er omgivet og støttet fra oven af troens lys, fra neden af bevis og tegn, fra højre ved hjertets og samvittighedens underkastelse og fra venstre ved brugen af fornuft og andre intellektuelle evner. Dens frugt er med absolut sikkerhed barmhjertigheden af den Mest Barmhjertige og Paradis; og den er blevet godtaget og fremmet af engle og talløse mennesker og jinn gennem århundrederne. 

Selvom videnskabelige opdagelser, som f.eks. termodynamikkens anden lov, viser, at eksistensen er på vej mod ødelæggelse, kan bare et sammenstød mellem to planeter føre til universets ødelæggelse. Eksistens er en ekstremt skrøbelig udregnet organisme, et system, hvis dele er subtilt afhængige af hinanden. Et menneskes krop består af omkring 60 milliarder celler. Ligesom en enkelt deform kræftcelle kan slå hele kroppen ihjel, kan enhver alvorlig deformation hvor som helst i universet også "dræbe" det. Vor død kommer sommetider uventet og uden nogen synlig, diagnosticeret grund. Ved vi om universet måske, eller måske ikke, lige pludseligt og uventet "dør" af en "sygdom" eller et "hjerteslag"? Måske lider vor gamle verden af dødelig kræft, fordi vi misbruger den så meget.

Guds universelle handlinger peger på Genopstandelsen. Koranen argumenterer for Genopstandelsen. For at indprente på menneskets hjerte de undere, som den Almægtige vil udføre i det Hinsidige, og for at forberede menneskesindet på at acceptere og forstå det præsenterer Koranen underet, af hvad Han udretter her. Den giver eksempler på Guds omfattende handlinger i makrokosmos og, til tider, fremlægger den Hans overordnede brug af makro-, normo- og mikrokosmos'erne (universet, menneskeheden, og atomer henholdsvis).

Den første fremkomst af universet og menneskeheden tyder på deres "anden fremkomst". Koranen fremlægger fænomenet med universets skabelse, som den beskriver som den første fremkomst (56:62), medens den beskriver genoprejsningen af de døde som den anden fremkomst (53:47), for at bevise Genopstandelsen. Den retter også vor opmærksomhed mod vor egen oprindelse, idet den siger:

I ser, hvorledes I er skredet fremad - fra en dråbe sperm til en dråbe blod, til en ansamling af blod, ophængt på livmoderens væg, fra en ophængt ansamling af blod til en formløs klump kød og fra en formløs klump kød til menneskelig form - hvordan kan I da benægte jeres anden skabelse? Den er præcis den samme som den første eller endda lettere [for Gud at udføre]. (22:5; 23:13-16)

Koranen laver analogier mellem Genopstandelsen og Hans gerninger i denne verden. Sommetider hentyder den til gerninger, Gud vil foretage i fremtiden og i det Hinsidige på sådan en måde, at vi bliver overbevist af dem ved at drage analogier til det, vi iagttager her.  Den påviser også lignende begivenheder her og drager sammenligninger mellem dem og Genopstandelsen.

Koranen sammenligner universet med en åben bog. Ved tidens slutning vil det være ligeså let for Gud at ødelægge det, som at rulle en skriftrulle sammen. Ligesom han foldede det ud i begyndelsen, vil Han rulle det sammen, og idet Han manifesterer Sin absolutte Magt uden nogen materiel årsag, vil Han genskabe det i en meget bedre og forskellig form:

På den dag skal Vi rulle himlene sammen som en skriftrulle, der er rullet op med bøger. Ligesom Vi frembragte den første skabelse, skal Vi bringe den frem igen. Det er et løfte, (der er bindende) for Os. Sandelig, Vi skal opfylde det (som Vi lovede). (21:104)

Koranen sammenligner Genopstandelsen med genoplivningen af Jorden om foråret, følgende på dens død om vinteren, og omtaler hvordan Gud fordeler atomer og molekyler, mens Han skaber os i trin. Naturen oplever døden om vinteren, men foråret genopliver mulden. Udtørrede træstykker begynder at blomstre og giver blade og frugter, som ligner - men ikke er identiske med - de, som fandtes i tidligere år. Utallige frø, som faldt i jorden i det foregående efterår, begynder nu at spire og at vokse op til forskellige planter uden nogen forvirring. Guds oprejsning af de døde på Dommens Dag vil blive som følger:

Blandt Hans tegn er, at I ser mulden tør og gold; og når Vi sender regn ned over den, rører den på sig og svulmer. Sandelig, Gud, Som giver live til den døde muld, vil også genrejse de døde til liv. Sandelig, Han har magt over alting. (41:39)

og

Betragt Guds Nådes aftryk: hvordan Han giver liv til mulden efter dens død. Lyt! Han er i sandhed de dødes Genopliver (på samme måde), og Han er i stand til at gøre alle ting. (30:50)

Især i sura'erne 81, 82 og 84 hentyder den Almægtige til Genopstandelsen, såvel som til de vældige omvæltninger og Herrens gerninger, der vil finde sted ved den tid, i billeder, vi kan forholde os til, gennem analogi til ting, vi ser her - scenerier, vi har været vidne til i efteråret eller foråret - og da med ærefrygt i vore hjerter acceptere det, som intellektet ellers forkaster. Da det vil tage meget lang tid bare at give den generelle mening i disse tre sura'er, vil vi tage ét vers: Når bladene bliver bredt ud (81:10). Dette antyder, at under Genopstandelsen vil enhvers gerninger blive afsløret på et beskrevet blad.

Først bliver man slået af det mærkværdige og uforståelige heri. Men som sura'en peger på er forårets fornyelse parallel til en anden genopstandelse, og "brede bladene ud" har en meget tydelig parallel. Ethvert frugtbærende træ og blomstrende plante har sine egne proportioner, funktioner og gerninger. Det har sin tilbedelse ifølge dets herliggørelse af Gud, som er, hvordan det manifesterer Hans Navne. Dets gerninger og livsoptegnelse er indskrevet i hvert frø, der vil komme frem det næste forår. I udseendet og formens sprog tilbyder disse nye træer og blomster en veltalende fremstilling af de originale træers og blomsters liv og gerninger, og gennem deres grene, kviste, blade, blomster og frugter breder det sine gerningers blade ud. Han, Som siger: Når bladene bredes ud er det samme Væsen, Som udfører disse bedrifter på en meget viis, betænksom, effektiv og subtil måde, således som det bliver dikteret af Hans Navne den Viise, den Bevarende, den Opretholdende og Træneren og den Subtile.

I sine mange vers Koranen advarer os om at vi ikke blev skabt uden mål og således kunne gøre, hvad vi ville. Vi er ansvarlige væsener, og hvad, vi end gør, bliver skrevet ned. Vor skabelse fra en dråbe væske gennem adskillige stadier demonstrerer den yderste omhu, der vises vor skabelse og den betydning, der tillægges os, at vi har stort ansvar. Vi vil blive kaldet til regnskab for alt, hvad vi bedriver i denne verden, og det vil finde sted i en anden verden. Dertil kommer, at vor skabelse gennem stadier er en manifestation, som beviser Guds Magt, som også er i stand til at genopvække de døde til liv.

Gud har sendt mere end 124 000 Profeter til menneskeheden. Islam definerer Profeter som dem, der kom med vigtige nyheder ("religionens nyheder") vedrørende tro på Guds Eksistens og Éthed, engle, Profetgerningens mission og Profeter, Åbenbaring og Guddommelige Skrifter, Genopstandelsen og efterlivet samt Guddommelig Forordning (inklusive menneskets frie vilje). Nyhederne inkluderer også et tilbud om et liv, baseret på denne tro, løfter, der angår accepten af tro og advarsler mod at forkaste den. Den jævnlige ødelæggelse, religion bliver udsat for af forskellige samfund, har forårsaget, at Profeter blev sendt ned for at genoprette den, eller også for at ophæve nogle regler eller bringe nye love vedrørende det daglige liv. Sådanne Profeter blev sædvanligvis givet en Bog og kendes som Budbringere, af hvilke de største er Noa, Abraham, Moses, Jesus og Muhammad (42:13).

Navnet på den religion, Gud, den Almægtige, åbenbarede gennem alle Budbringere, er Islam. Ligesom lovene, der ordner og virker i universet, forbliver de samme og konstante, og ligesom alle mennesker har de samme grundlæggende egenskaber, væsentlige behov og sluttelige bestemmelsessted uanset hvornår og hvor de lever, er det naturligt for religion at være baseret på de samme væsentligheder i tro, tilbedelse og moral.

Muhammad blev sendt som den sidste Budbringer og med den fuldkomne udgave af den Guddommelige religion (Islam). Gud beskytter denne sidste og fuldkommengjorte religion ved at love at bevare Koranen: Uden tvivl, Vi sendte Budskabet ned, og Vi vil bevare det (15:9). Folk, som fulgte de budskaber Moses og Jesus bragte, kaldte dem senere for Judaisme og Kristendom, henholdsvis, hvorimod Islam har beholdt sit originale og Gudgivne navn.Ligesom Gud, den Almægtige, i denne verden handler bag naturlige eller materielle årsager, bruger han også årsager eller midler til at bevare Koranen. En af disse er at have fået Koranen skrevet ned i Profetens levetid og under hans direkte opsyn, så intet kunne blive slettet, tilføjet eller ændret. Alle kopier af Koranen gennem 14 århundreder med Islam er nøjagtigt den samme. Ulig andre tidligere Skrifter er Koranen blevet bevaret i dens originale form eller tekst og på det sprog, den blev åbenbaret på. 15 Derfor er de følgende punkter af betragtelig betydning:

Koranen blev åbenbaret i brudstykker. Gud, den Almægtige tog Sig af dens bevaring, rette recitation og dens deles arrangement. Han åbenbarede for Sin Budbringer, hvor hvert åbenbarede vers og kapitel skulle placeres:

Bevæg ikke din tunge (med åbenbaringen), så at du måske skynder dig (med at overlade) den (til hukommelsen). Det er Os, Som samler den og forkynder den. Men når Vi har forkyndt den, følg dens recitation (som forkyndt). Da er det også Os, Som skal forklare den. (75:16-19)

Højt hævet over alle (spekulationer) findes Gud, den Suveræne, Sandheden. Udvis ikke hastværk med at modtage og recitere Koranen, før dens åbenbaring til dig er komplet; sig tværtimod: "Herre, forøg min viden." (20:114)

Den Almægtige understreger, at ingen falskhed kan røre Koranen eller så tvivl om dens ægthed:

Disse er de folk, som forkastede Budskabet, da det kom til dem. Men faktum er, at dette er en ædel, vældig Bog. Ingen falskhed kan nærme sig den forfra eller bagfra. Det er en åbenbaring, sendt ned fra Én, Viis, Priset. (41:41-42)

Én gang om året gennemgik Profeten alt det, der var blevet åbenbaret op til da, sammen med Ærkeenglen Gabriel. I hans sidste år, efter Åbenbaringen var komplet, kom Gabriel to gange, og ud fra dette konkluderede han, at han snart skulle dø. 16

Helt fra begyndelsen var Ledsagerne yderst opmærksomme på Koranen og gjorde deres bedste for at forstå, ihukomme og lære den. Faktisk beordrede Koranen dem til at gøre det: Når Koranen bliver reciteret, da lyt til den og vær på vagt, så I kan få barmhjertighed (7:204).

Det var kun få mennesker, der kunne læse og skrive, da Åbenbaringen begyndte. Efter Slaget ved Badr (624), det første militære møde mellem mu.Åslimerne og polyteisterne fra Mekka, blev krigsfangerne fra Mekka først sat fri efter de havde lært 10 muslimer fra Medina at læse og skrive. Arvingerne til denne politik prøvede da på at memorisere Koranen af adskillige grunde: det er obligatorisk at recitere nogle vers under de foreskrevne bønner; Koranen var noget ganske nyt for dem; det rensede deres sind for fordomme og fejlagtige opfattelser, deres hjerter for synder og illuminerede dem; og det opbyggede et samfund af oplyste sind og rensede hjerter.

For at forstå rækkevidden af deres arbejde og antallet af de, der gjorde det, blev 70 Ledsagere, som havde memoriseret den, dræbt og led martyrdøden ved Bi'r al-Ma'una (625). Under Profetens levetid led andre 70, eller deromkring, også martyrdøden. Da Profeten døde, var der mange Ledsagere, der kunne Koranen udenad, blandt andet 'Ali ibn Abi Talib, 'Abdullah ibn Mas'ud, 'Abdullah ibn 'Abbas, 'Abdullah ibn 'Amr, Hudayfa ibn al-Yaman, Salim, Mu'adh ibn Jabal, Abu al-Darda, Ubayy ibn Ka'b samt 'A'isha og Umm Salama (to af Profetens hustruer). Nye konvertitter eller immigranter til Medina blev sendt til Ledsagerne for at lære Koranen. Da den efterfølgende recitation steg til en summende støj, bad Profeten dem om at sænke stemmerne, så de ikke forvirrede hinanden. 17

Koranen blev åbenbaret stykvis og mest ved bestemte lejligheder. Når som helst et vers, et kapitel eller en gruppe vers blev åbenbaret, blev de memoriseret af mange Ledsagere og skrevet ned af skriftlærde, som Profeten havde udvalgt specielt til dette formål. Budbringeren fortalte dem også hvor i Koranen, de skulle indsættes. Disse omkring 40 Ledsagere, der også var kendt som Åbenbaringens Skrivere, kopierede også stykkerne til sig selv og bevarede dem. 18

Ved tiden for Profetens død havde 'Ali ibn Abi Talib, Mu'adh ibn Jabal, Abu al-Darda, Ubayy ibn al-Ka'b og andre Ledsagere allerede samlet disse dele i bogform. 'Ali arrangerede dem kronologisk. 19 Efter Slaget ved Yamama (633), hvorunder ca. 70 memorisanter døde martyrdøden, bad 'Umar ibn al-Khattab kaliffen Abu Bakr om at samle en "officiel" version. En førende lærd og memorisator, Zayd ibn Thabit, blev valgt til opgaven. Efter et grundigt arbejde forberedte han den officielle samling (mushaf). 20

Den Almægtige erklærer: Det er Os, Som samler den og forkynder den (75:17). Koranens vers og kapitler blev arrangeret og samlet i henhold til Profetens instruktioner, som var guidet af Åbenbaringen. Den officielle version blev dannet efter Slaget ved Yamama. Når der opstod uenighed om udtalen af bestemte ord, blev den formelle version kopieret og sendt til de vigtige centre under kaliffen 'Uthman ibn 'Affans regering (644-56). 21

En af de fremmeste grunde til Koranens fortsatte ufordærvelighed er, at den er blevet bevaret på dens oprindelige sprog. Ingen i den muslimske verden har nogensinde tænkt på at erstatte den med en oversættelse og derfor blev den aldrig udsat for upræcise eller fejlagtige oversættelser, eller for tilføjelser eller slettelser.

Konklusionen er, at den Koran, vi i dag holder i hænderne, er den samme Koran, som Profeten modtog fra Gud. Dens autencitet og ægthed kan ikke bestrides. Ingen muslimsk lærd af nogen standard har nogensinde tvivlet herom, og ingen har sat spørgsmålstegn ved, at Profeten talte hvert et ord, som vi finder i Koranen i dag.

(Husk, oh Muhammad) da englene sagde: "Oh Maria, Gud giver dig gode nyheder om et ord fra Ham, hvis navn er Messias, Jesus, Marias søn, strålende i verden og i det Hinsidige og én af dem, bragt nær (til Gud). Han vil tale til menneskeheden fra sin vugge og i sin manddom, og han er en af de retfærdige." Hun sagde: "Min Herre! Hvordan kan jeg få et barn, når ingen mand har rørt mig?" Han sagde: "Således (vil det ske). Gud skaber, hvad Han vil. Hvis Han forordner en ting, siger Han blot til den: 'Vær!', og den er. Han vil lære ham Bogen og visdommen, Torah'en og Evangelierne og vil gøre ham til en Budbringer til Israels Børn, (idet han siger): 'Jeg vil komme til jer med et tegn fra jeres Herre. Se! Jeg former en fugleskikkelse til jer i ler, og jeg ånder ind i den, og den er en fugl, med Guds tilladelse. Jeg helbreder ham, der blev født blind og den spedalske, og genopvækker de døde, med Guds tilladelse. Jeg vil fortælle jer, hvad I spiser, og hvad i oplagrer i jeres huse. Her er sandeligen et tegn for jer, hvis I er sande troende. (jeg kommer) for at bekræfte det, der var før mig i Toraen og gøre noget af det lovligt, som var forbudt for jer. Jeg kommer til jer med et tegn fra jeres Herre, så overhold jeres pligter overfor Herren og adlyd mig. Gud er min Herre og jeres Herre, så tilbed Ham. Dette er en lige vej." Men da Jesus blev bevidst om deres vantro, kaldte han ud: "Hvem vil være mine hjælpere i Guds sag?" Disciplene sagde: "Vi vil være hjælpere i Guds sag. Vi tror på Gud og er vidner på, at vi har overgivet os (til Ham). Vor Herre, vi tror på det, Du har åbenbaret, og følger ham, Du har sendt. Indkald os blandt dem, der vidner (om Sandheden). (3:45-53)

Sådan var Jesus, Marias søn. (Dette er) en erklæring om Sandheden vedrørende det, de tvivler om. Det passer ikke til (Guds Majestæt), at Han skulle tage Sig en søn. Han være priset! hvis Han ønsker Sig en ting, siger Han blot "Vær!" og den er. Og se! Gud er min Herre og jeres Herre. Så tjen Ham. Det er den rette vej. (19:34-36)

De siger: "Gud har taget Sig en søn." Han være priset! Han har ingen behov! Hans er alt, der findes i himlene og alt, hvad der er på jorden. I har ingen bekræftelse på dette. Fortæller I noget om Gud, som I ikke har viden om? (10:68)

De er vitterlig vantro, som siger: "Gud er Messias, Marias søn." Sig: "Hvem kan da gøre noget imod Gud, hvis Han havde ønsket at ødelægge Messias, Marias søn, og hans moder og alle på Jorden?" Overherredømmet over himlene og jorden og alt, der er mellem dem, er Guds. Han skaber, hvad Han vil. Gud kan gøre alle ting. (5:17)

Når Gud siger: "Oh Jesus, søn af Maria, sagde du til menneskene: 'Tag mig og min mor som to guder ved siden af Gud?' vil han sige: '(Må Du) være priset! Jeg ville aldrig sige noget, jeg ingen ret havde til at sige. Hvis jeg plejede at sige det, så ved Du det. Du ved, hvad der er i mit sind, og jeg ved ikke, hvad der er i Dit sind. Du, kun Du, er Kenderen af Skjulte Ting. Jeg talte kun det til dem, som Du befalede mig (at sige): "Tilbed Gud, min Herre og jeres Herre." Jeg var vidne for dem, mens jeg levede blandt dem, og da Du tog mig, var Du Vogter over dem. Du er Vidne til alle ting. Hvis Du straffer dem, er de Dine slaver, og hvis Du tilgiver dem (er de Dine slaver). Du, kun Du, er den Ærede med uimodståelig magt, den Viise." (5:116-18)

Nogle jøder siger: "Ezra er Guds søn," og de kristne siger: "Messias er Guds søn". Det er det, de siger med deres munde. De efterligner udtalelser fra gamle dages vantro. Gud (Selv) kæmper mod dem. Hvor er de perverse! De har taget herrer ved siden af Gud, deres rabbinere, deres munke og Messias, Marias søn, når de fik ordre til blot at tilbede Én Gud. Der er ingen gud udover Ham. (9:30-31)

Oh, Bogens Folk! Overdriv ikke i jeres religion, eller sig noget som helst om Gud andet end Sandheden. Messias Jesus, Marias søn, var blot en af Guds Budbringere, og Hans ord, som Han videregav til Maria, og en ånd fra Ham. Så tro på Gud og Hans Budbringere, og sig ikke "Tre" - Stop! (Det er) bedst for jer! Gud er kun Én Gud. Det er langt fra Hans Majestætiske natur at have en søn. Alt, hvad der er i himlene og på jorden er Hans. Og Gud er tilstrækkelig som Forsvarer. Messias vil aldrig fnyse ad at blive Guds slave, ej heller vil de favoriserede engle. Enhver, som fnyser ad sin tjeneste og er stolt, alle dem vil Han samle til Sig Selv. Angående dem, der troede og gjorde gode gerninger, til dem vil Han betale deres løn til fulde og lægge til dem af Hans rigdom. Angående de, som var hovmodige og stolte, vil Han straffe dem med en smertefuld dom, og de vil ikke kunne finde nogen beskyttende ven eller hjælper imod Gud. (4:171-73)

Da Koranen behandler alle emner af teologisk værdi og overgår alle skriftlige optegnelser fra præ - og postislamiske tider i den overvældende variation i dens indhold, er dens tilgang, præsentation og løsninger unikke. Frem for at behandle et emne på den sædvanlige systematiske facon, der benyttes af teologer eller apostolske forfattere, siger den selv udtrykkeligt at den har sin egen, særlige mangfoldige metode: tasrifi. Med andre ord viser den variation, skifter emne, skifter mellem sager, vender tilbage til den forrige og gentager med overlæg og formål det samme emne i unik rytmiske og recititative former for at tilvejebringe forståelse, læring og memorisation: Se, hvordan Vi fremviser åbenbaringerne og tegnene, så de måske forstår og skelner (6:65).

Koranen viser universets orden. Da næsten alle typer eller variationer af ting viser sig for os ved siden af hinanden eller sammenblandet, viser Koranen variationer, der er kædet sammen med en specifik rytme for at vise tegnene på Guds Éthed, selvom den indrømmer, at sådan en stil vil få nogle modstandere til at tvivle på dens Guddommelige forfatterskab (6:106). Den forklarer også, hvorfor den gør dette: for at anspore menneskets intellekt til at reflektere over enhed i variationerne og harmoni i forskellighed. Faktisk omhandler hvert kapitel talrige emner på forskellige måder; et særkende, der kun forøger dens unikke skønhed og uforlignelige veltalenhed. En opmærksom recitator eller intelligente tilhørere kan nyde sådanne rytmiske anslag i den grad, Koranen selv erklærer:

Gud har sendt det skønneste budskab ned i form af en bog, der stemmer overens med sig selv, i par, hvorved huden ryster på dem, der står i ærefrygt for deres Herre, og så bliver deres hud og hjerter påvirkelige overfor ihukommelse af Gud. Således er Guds vejledning: Han vejleder med den hvem, Han vil. Og (vedrørende) de, som Gud tillader at fare vild, der er ingen vejledning til dem. (39:23)

Desuden er Koranens vers og kapitler ikke ordnet i kronologisk rækkefølge. Nogle vers, der er åbenbaret og placeret sammen, sidder mellem andre vers. Nogle kapitler og vers er lange, andre er korte. Dette arrangement er et aspekt af dens mirakuløsitet og også en af de vigtigste grunde til, at mange orientalister og deres muslimske efterlignere kritiserer den.

Koranen fremviser universets orden. Ligesom der både er helhed-enkeltdel og holistisk-delvis (eller universel-partikulær) relationer i dets indhold, kan man finde det samme forhold i Koranen. Med andre ord, en krop er en helhed, der består af mange enkeltdele (f. eks. hovedet, armene, benene og andre organer). Intet organ kan fuldt ud repræsentere kroppen i sin helhed, for hele kroppen kan ikke findes i nogen enkelt af dens dele. Menneskeheden og alle arter er holistiske eller universelle, for hver art er sammensat af medlemmer, som hver især besidder alle artens træk, og derfor repræsenterer arten. Hvert menneske er et præcist medlem af menneskeheden i struktur.

På samme måde er hvert et vers i Koranen en helhed i sig selv og har uafhængig eksistens. Det kan indsættes hvorsomhelst i Koranen uden at skade hverken kompositionen eller meningen. Desuden er den en grundlæggende relation mellem alle versene eller mellem et vers og alle de andre. Bediüzzaman Said Nursi skriver at:

Versene i Koranen er som stjerner på himlen, hvorimellem der knytter sig synlige og usynlige reb og relationer. Det er som om, at hvert Koranvers har et øje, der kan se de fleste af versene, og et ansigt, der ser mod dem, så det udrækker til dem de immaterielle tråde af relationer for at væve et klæde af mirakuløsitet eller ufattelighed. En enkelt sura kan indeholde hele Koranens "ocean", hvori indeholdes hele universet. Et enkelt vers kan indbefatte rigdommen i det vers. Det er som om, at hvert vers er små sura'er, og de fleste sura'er som en lille Koran. I virkeligheden er hele Koranen indeholdt i Surat al-Fatiha, som i sig selv er indeholdt i Basmala. 14

Ved første øjekast synes denne unikke tasrifi-stil at frembringe modstridende vers. Men det er ikke tilfældet, for Koranen er som en levende organisme, der har alle sine dele indbyrdes forbundet. Som følge af dette helhed-enkeltdel arrangement og den holistisk-stykvise relation mellem versene afhænger en korrekt forståelse af et vers sommetider af en komplet forståelse af Koranen. Det er andet enestående træk, et andet aspekt af dens mirakuløsitet og et andet tegn på dens Guddommelige forfatterskab.

Dette træk er meget betydningsfuldt i fortolkning af Koranen, for Koranen er universets og menneskehedens nedskrevne modstykke. Dertil kommer, at Koranen, universet og menneskeheden er tre "kopier" af den samme bog, den første ved at være det "åbenbarede og nedskrevne univers og menneskehed", og den anden og den tredje hver især ved at være en "skabt Koran". Udfra dette lærer Koranen os også, hvordan vi bør betragte universet og menneskeheden. Derfor forekommer enhver tilsyneladende uoverensstemmelse mellem dens vers i realiteten på grund af læserens misforståelse. Hvis man i sit væsen er forenet med Koranen, føler man ikke sådanne modsigelser, eftersom han eller hun er fri for alle modsigelser. Hvis folk ser Koranen i deres egne, særlige verdeners lys, som er fuld af modsigelser, vil de selvfølgelig se modsigelser. Det er derfor de, som søger at nærme sig Koranen, først må gøre sig fri af alle modsigelser.

Åbenbaringens sprog, arabisk, er Koranens ydre krop. Religion består ikke blot af filosofi eller teologi, men er en metode til at forene alle dimensioner af vort væsen. Derfor er arabisk et essentielt, uadskilleligt element af Koranen. Det blev valgt som åbenbaringens sprog, ikke blot for at datidens arabere skulle kunne forstå den; men fordi en universel religion kræver et universelt sprog.

Koranen betragter denne verden for broder- og søsterskabets vugge. Den søger at forene alle racer, farver og trosretninger som brødre og søstre og tjenere af den Eneste Gud. Dens sprog er en grundlæggende faktor, der hjælper mennesker til at tænke over religiøse realiteter og forene alle deres væsens dimensioner i henhold til Guddommelige standarder. Man kan være en udmærket muslim uden arabisk; men man vil kun forstå lidt af Koranen.

Koranen er kilden til al viden i Islam, det være sig religiøs, åndelig, videnskabelig, moralsk, legal eller filosofisk. Som vejledningen til al sandhed har den fire hovedmål: at vise Guds Eksistens og Éthed, etablere Profetgerningen og efterlivet, fremme tilbedelsen af Gud og fremsætte lovgivningens essentielle dele. Dens vers dvæler hovedsageligt på disse formål og indeholder derfor principper for tro, regler, der hersker over menneskelivet, detaljerede informationer om Genopstandelsen og efterlivet, hvordan man tilbeder Gud, moral, direkte eller indirekte informationer om bestemte videnskabelige fakta, principper for dannelse af civilisationer og disses forfald, historiske rids af tidligere civilisationer og så videre.

Koranen er en kilde til helbredelse, da anvendelsen af den i det daglige liv kurerer næsten alle psykologiske og sociale sygdomme, såvel som en kosmologi, epistemologi, ontologi, sociologi, psykologi og lov åbenbaret for at regulere menneskelivet for alle mennesker uden hensyn til tid eller sted. Profeten erklærer faktisk: "Koranen er mere elsket af Gud end himlene og Jorden og dem, der er i dem." (Darimi, Sunan, 2:533).

Sandelig er jeg Guds tjener ... Han har befalet mig at bede og give almisser, så længe jeg lever. Han har givet mig forpligtelse overfor min moder og har ikke gjort mig undertrykt, slet. (79:31-32)

Set fra Jesu lovede messianske missions synsvinkel betyder dette, at børn ikke vil adlyde deres forældre. Derfor skal de, som udbreder Islam i vor tid, stræbe efter at vise passende respekt overfor deres forældre og gamle, udover at udføre deres bønner korrekt samt hjælpe de fattige og nødlidende. Koranen opmuntrer os:

Jeres Herre har befalet, at I tilbeder ingen anden end Ham, og at I viser venlighed overfor jeres forældre. Hvis den en af dem, eller begge to, opnår høj alder sammen med jer, (vis da ingen tegn på utålmodighed og) sig ikke engang "uf" til dem, eller irettesæt dem, men tal venlige ord til dem. (17:23)

Et af Jesu mirakler var at helbrede de syge og genoplive de døde med Guds tilladelse. Med andre ord var respekten for liv en meget vigtig del af hans budskab. Koranen tillægger livet den samme grad af vigtighed: Én, som med urette dræber en anden, betragtes som om han havde dræbt hele menneskeheden; én, som redder et liv betragtes som en, der har reddet menneskeheden (5:32). De, som er hengivet til Islam, må tillægge livet den allerstørste betydning og forsøge at forebygge krige, finde kure mod sygdomme samt at vide, at det at genopvække en anden rent åndeligt er vigtigere end at helbrede sygdomme. Koranen siger: Oh I troende! Giv svar til Gud og Budbringeren, når Budbringeren kalder jer til det, der vil give jer liv (8:24).

Koranens vers, der er kædet sammen med rytme og symmetri i formen for at vise tegnene på Guddommelig Éthed, bevæger vore følelser og intellekt til at tænke på enhed i variation og harmoni i forskellighed. Hvert kapitel har en særlig rytme og fremlægger adskillige emner på forskellige måder. Sådan en stil afslører en unik skønhed med uforlignelig veltalenhed. Opmærksomme recitatorer og intelligente tilhørere oplever det, Koranen beskriver:

Gud har sendt ned den skønneste forelæsning som en Bog, hvoraf nogle dele bekræfter og ligner andre, hvorved huden skælver hos de, der frygter deres Herre; derpå bliver deres hud og hjerter imødekommende overfor ihukommelse af Gud. Det er Guds vejledning. (39:23)

Selvom araberne på Profetens tid var højt intelligente og velbevandrede i poesi og veltalenhed, kunne de ikke frembringe noget, der lignede Koranen. Heller ikke nogen af de utallige litterære skikkelser, der siden har levet, har duplikeret den. Faktisk udfordrede Profeten sine samtidige og menneskeheden i sin helhed, uanset tid eller sted, til at skabe bare et kapitel ligesom dem i Koranen. At det ikke er lykkedes er et bevis på Koranens Guddommelige oprindelse.

Hvis I tvivler angående det, Vi har sendt ned til Vor tjener (Muhammad), bring da et kapitel ligesom den og indkald jeres vidner, hvis I er sandfærdige. (2:23)

Denne Koran kan ikke fremstilles af (nogen), men (er en åbenbaring fra) Gud, der bekræfter (Skrifterne), der kom før den og (den klareste) forklaring af Bogen, hvori der ikke er tvivl, fra alle væseners Herre. Eller siger de: "Han (Muhammad) lavede den." Sig: "Da bring et kapitel ligesom den, og indkald enhver I kan (for at hjælpe jer), udover Gud (for Han har sendt den ned), hvis I er sandfærdige." (10:37-38)

Sig: "(Selv) hvis menneskeheden og jinn slog sig sammen, vil de aldrig kunne gøre det, selv hvis nogen af dem hjælper de andre." (17:88)

Ingen har frembragt en komposition, der kan sammenlignes med et kapitel i Koranen, selv det korteste (Surat al-Kawthar), og ingen vil nogensinde blive i stand til det. De, som er imod Islam, har altid grebet til våben. Men deres anstrengelser har været forgæves med en enkelt undtagelse i Andalusien (det muslimske Spanien). Som en muslimsk lærd påpeger, ville folk, hvis de kunne besejre Islam ved argumenter, videnskab eller veltalenhed, ikke gribe til våben. Koranen bliver yngre og friskere, efterhånden som tiden går, for denne proces tillader skjulte, ubegrænsede skatte at blive opdaget, den ene efter den anden. I dag er Islam den eneste livsmåde, der tilbyder os noget håb.

Da næsten alle vers har en uafhængig eksistens, har det også dybtliggende relationer med ethvert andet vers og med Koranen i sin helhed. Udfra det kræver forståelse og fortolkning af et vers, at man har en komplet og holistisk viden og forståelse af Koranen. Det er derfor, muslimerne siger, at Koranens mest betydende fortolker er Koranen selv.

Said Nursi trækker jævnligt vor opmærksomhed hen mod de mirakuløse dybder, der indeholdes i Koranens ordlyd. For eksempel tilfører den arabiske bestemte artikel al en inklusivitet til ordet og således fortolker han al-hamdu (prisen) i begyndelsen af Surat al-Fatiha som: "Al pris og tak, som alle har givet og vil give indtil den Sidste Dag til andre, siden begyndelsen af menneskets liv på Jorden, af enhver grund og ved enhver lejlighed, er til Gud."

Endvidere udleder han af ordene, der benyttes og deres orden i: Ud af det, Vi har forsynet dem med, giver de som livsunderhold (2:3), de følgende regler eller betingelser for at give almisser:

Med henblik på at gøre deres given almisse acceptabel for Gud må de troende give ud af deres livsunderhold en bestemt mængde, der ikke vil nødvendiggøre, at de skal modtage almisser. Udtrykket ud af det demonstrerer denne betingelse.

En troende må ikke overføre en anden persons ejendele til de trængende; men skal give af sine egne.  Sætningen det, Vi har forsynet dem med peger på denne betingelse. Meningen er: De giver (for at opretholde liv) ud af det, Vi har forsynet jer med (til at opretholde jeres liv med).

De troende må ikke minde modtagerne af almisserne, om hvilken venlighed, de er blevet udsat for. Vi har forsynet dem peger på denne betingelse, for det betyder: "Jeg har forsynet jer med det livsunderhold, ud af hvilket I giver til de fattige. Derfor kan I ikke sætte nogen af Mine tjenere i gæld, for I giver ud af Min ejendom."

De troende må ikke tro, at de måske bliver fattige af at give til andre. Vi har forsynet dem peger på dette: Eftersom Gud forsyner os og befaler os at give til andre, vil Han ikke gøre os fattige, ved at vi giver til andre.

De troende skal give til dem, der vil bruge det på at opretholde livet og ikke til dem, der bare vil ødsle det bort. De giver som livsunderhold peger på denne betingelse.

De troende må give for Guds skyld. Vi har forsynet dem fastslår denne betingelse. Det betyder: "Essentielt set, giver I ud af Min ejendom og derfor skal I give i Mit Navn."

Det i ”ud af det” betyder, at uanset hvad, Gud forsyner en person med er indbefattet i betydningen forsyning. Derfor må de troende give ud af deres gode gerninger og også ud af hvad, de end har, såsom et velment ord, en hjælpende hånd, et godt råd og undervisning. Alle disse er indbefattet i betydningen af rizq (forsyning) og at give andre til livsunderhold.

Sammen med disse betingelser bliver betydningen af det oprindelige udtryk på tre ord: "Ud af hvad end, Vi har forsynet dem med af goder, penge, magt, viden og intelligens etc., tro på, at det er Os, Som forsyner og derfor uden følelsen af frygt for, at de skal blive fattige af at give og sætte dem, de giver til, i gæld, de giver til de trængende, som er fornuftige nok til ikke at forøde det, der bliver dem givet, en sådan mængde, at de ikke selv skal blive reduceret til nødlidende, der selv må modtage almisser." 22

Dette er bare ét af tusinder af eksempler på Koranens udtryks mirakuløse dybde og mening.

Når vi studerer Koranens ord, stil og betydninger udelukkende overfladigt, bemærker vi øjeblikkeligt, at den er unik. Så i rang og værdi er den enten under - selv Satan kan ikke påberåbe sig den, ej heller tænker han derpå - eller over alle andre bøger. Eftersom den er over, må den være Guds Ord.

Koranen fastslår: Du (oh Muhammad) læste ikke noget Skrift før den, ej heller skrev du (sådan et Skrift) med din højre hånd, for da ville de, som følger falskhed, have (ret) til at tvivle på den (29:48). Desuden kan det ikke benægtes, at Profeten Muhammad var analfabet, og at Koranen har fremlagt en åben og evig udfordring til menneskeheden: Hvis I er i tvivl om det, som Vi har sendt ned til Vor tjener (Muhammad), (da) frembring vers ligesom (disse), og indkald jeres vidner, støtter, som er adskilt fra Gud, hvis I er oprigtige (2:23). Ingen har nogensinde mødt denne udfordring med succes.

Åbenbaringen strakte sig over 23 år. Hvordan kan det være, at sådan en bog, som behandler Guddommelig sandhed, metafysik, religiøs tro og tilbedelse, bøn, lov og moral, efterlivet, psykologi, sociologi, erkendelsesteori, historie, videnskabelige kendsgerninger og principperne for et lykkeligt liv, aldrig modsiger sig selv? Faktisk erklærer den åbent, at den ikke indeholder nogen modsigelser og derfor er en Guddommelig Bog: Vil de så ikke tænke over Koranen? Hvis den var fra nogen anden end Gud, ville de have fundet mange modsigelser deri samt uoverensstemmelser (4:82).

Koranen er et litterært mesterværk, der ikke kan efterlignes. Dens stil og veltalenhed, selv dens faktiske sætninger, ord og bogstaver udgør en mirakuløs harmoni. Med hensyn til rytme, musik og endda geometriske proportioner, matematiske mål og gentagelse, er hver på sin nøjagtige plads og derpå fuldkomment indvævet og interrelateret med andre.

I det før-islamiske Arabien nød veltalenhed, poesi og talegaver stor anseelse. Der blev jævnligt afholdt poesi-konkurrencer, og de digte, der vandt, blev skrevet i guld og hængt op på Ka'ba´ens vægge. Den ulærde Profet var aldrig blevet hørt sige bare et par linier poesi. Men den Koran, han bragte, tvang til sidst alle kendte eksperter til at overgive sig.

Selv de gudsfornægter blev fanget af den. Men for at hindre Islam i at spredes sagde de, at den var magisk, og man ikke skulle lytte til den. Men da poeter som Khansa og Labid konverterede og derpå forlod poesien udfra respekt og ærefrygt overfor Koranens stil og veltalenhed, måtte gudsfornægter bekende: "Hvis vi kalder den et stykke poesi, er den det ikke. Hvis vi tilskriver den en sandsigers ord, er den det ikke." Af og til kunne de ikke lade være med, i hemmelighed, at lytte til Profetens recitation om natten; men de kunne ikke overvinde deres arrogance længe nok til at tro på dens Guddommelige oprindelse.

På trods af poesiens høje stade var det arabiske ordforråd for primitivt til at udtrykke metafysiske ideer eller videnskabelige, religiøse og filosofiske begreber tilstrækkeligt fyldestgørende. Ved at bruge et simpelt ørkenfolks ord og udtryk gjorde Islam det arabiske sprog så rigt og komplekst, at det blev sproget i den mest storslåede civilisation, én, der kom med mange fuldstændigt originale bidrag til videnskabelige, religiøse, metafysiske, litterære, økonomiske, juridiske, sociale og politiske områder. Hvordan kunne en analfabet påbegynde en filologisk revolution, der savner sin parallel i menneskehedens historie?

På trods af dens tilsyneladende enkelhed har Koranen mange lag af betydning. Den lyser vejen op for poeter, musikere og talere såvel som for sociologer, psykologer, forskere, økonomer og jurister. Grundlæggerne af ægte åndelige ordener og skoler indenfor lov og opførsel fandt i den alle de principper, der er nødvendige for at vejlede deres tilhængere. Koranen viser alle, hvordan de skal løse deres problemer og opfylde deres åndelige søgen. Kan nogen anden bog gøre det?

Uanset hvor smuk og interessant en bog end er, læser vi den højst en to-tre gange, før vi lægger den væk for altid. Milliarder muslimer har derimod reciteret dele af Koranen gennem deres fem daglige bønner gennem de sidste 14 århundreder. Mange har reciteret den i sin helhed mindst én gang om året og sommetider endda en eller to gange om måneden. Jo mere vi reciterer den, des mere gavner den os, og des mere føler vi ønsket om at recitere den. Folk bliver aldrig trætte af dens ordlyd, mening og indhold, og den mister aldrig noget af sin originalitet og friskhed. Som tiden går, ånder den nye sandheder og meninger ind i sindene og sjælene og forøger derved deres aktivitet og livfuldhed.

Koranen beskriver alle vore fysiske og åndelige aspekter og indeholder principper til at løse alle sociale, økonomiske, juridiske, politiske og administrative problemer, uden hensyn til tid og sted. Dertil kommer, at den tilfredsstiller både sindet og ånden samtidigt og garanterer lykke i begge verdener.

Ingen kan, uanset intelligens, opstille regler, der løser alle potentielle problemer.  Selv det bedste system skal gennemgås i det mindste hvert 50. år. Og vigtigere der er intet system, der kan love evig lykke, for dets principper er bundet til dette flygtige menneskeliv, der er uendeligt kort sammenlignet med efterlivet.

I modsætning hertil er, intet Koranisk princip blevet forældet eller behøver revision. For eksempel erklærer den, at rigdomme ikke kun bør cirkulere blandt de rige (59:7); at regeringsposter burde gives til kompetente, kvalificerede personer, og at absolut retfærdighed skal være reglen i den offentlige administration og alle dens tvistigheder (4:58); at folk kun kan få det, de stræber efter (53:39); og at enhver, der med urette dræber et andet menneske, er som én, der har dræbt hele menneskeheden (5:32). Disse samt mange andre principper (f. eks. forbud mod åger, hasard, alkohol og udenomsægteskabelige seksuelle forhold; udføre bønnerne, faste, give almisser og god opførsel), styrkes gennem kærlighed og opmærksomhed overfor Gud, løftet om et evigt, lykkeligt liv og frygten for straf i Helvede.

Koranen afslører også mysteriet om menneskeheden, skabelse og universet. Koranen, menneskeheden og universet er de tre "Bøger", der gør Skaberen kendt for os, og er tre udtryk for den samme sandhed. Derfor, Den Ene, Som skabte menneskeheden og universet, åbenbarede også Koranen.

Man finder ingen mennesker, der gør nøjagtigt det, de beder andre om at gøre, eller hvis gerninger afspejler dem nøjagtigt. Imidlertid er Koranen identisk med Profeten og er legemliggørelsen af ham i ord, ligesom han er legemliggørelsen af Koranen i tro og adfærd. De er to udtryk for den samme sandhed. Da `Aisha engang blev spurgt om hendes ægtemands adfærd, svarede hun: "Læser du ikke Koranen? Hans adfærd var Koranen." Dette viser tydeligt, at Koranen og Muhammad er Gud, den Almægtiges, værker.

Normalt er forfattere så stærkt påvirket af deres omgivelser, at det næsten er umuligt for dem at frigøre sig fra dem. I modsætning hertil er Koranen, på trods af at den blev åbenbaret i brudstykker ved visse lejligheder ligeligt universel og objektiv, når den behandler særtilfælde, som den er nøje og præcis, når den behandler universelle begreber.  Den bruger præcise udtryk, når den beskriver skabelsens begyndelse og tidens afslutning samt menneskehedens skabelse og liv i den anden verden. Ligesom den sommetider drager universelle konklusioner fra særlige tilfælde, går den sommetider fra universelle principper til særlige tilfælde. Denne specielle stil i Koranen kan ikke genfindes i noget menneskeligt værk og er derfor et andet tegn på dens Guddommelige oprindelse.

Ingen forfatter har nogensinde skrevet en bog på sit eget felt, der er så præcist som Koranen på så varierede områder som religion og lov, sociologi og psykologi, eskatologi og moral, historie og litteratur og så videre. Desuden indeholder Koranen i det mindste principperne for al viden, enten i sammentrængt form eller i detaljer, og aldrig er bare en smule af den viden blevet imødegået. Hvad mere behøves for at bevise dens Guddommelige oprindelse?

Er der nogen forfatter, der kan hævde, at hans eller hendes værk er absolut korrekt og i al evighed fortsat vil være det? Videnskabelige konklusioner ændrer sig hele tiden. Torah´en og Testamenterne undergår stadige forandringer. Bare et overfladisk studie af Bibler, der er udgivet på forskellige tider og sprog, viser disse ændringer. Men Koranens sandheder bibeholder deres friskhed, eller med Said Nursis ord, "som tiden bliver ældre, bliver Koranen stadigt yngre." Der er aldrig blevet fundet nogen fejl eller modsigelse i den, og den er forblevet uforandret siden begyndelsen af dens åbenbaring og fremvist sin unikhed. Endnu i dag fortsætter den med at vinde nye hjerter, afsløre sine skjulte, ubegrænsede skatte og blomstre som en himmelsk rose med talløse kronblade.

Kan du på grundlag af din viden og ry for hæderlighed tale på præsidentens vegne, på premierministerens og alle andre ministres; på vegne af forfattersammenslutninger, juristers foreningers og fagforeningers vegne; på bestyrelsen af universiteternes underviseres og forskeres vegne? Hvis du kan det, kan du så påstå at repræsentere hver enkelt af dem så perfekt, som de ville ønske? Hvis du kan, kan du da lovgive for alle landets anliggender? Det var præcis dette Profeten gjorde gennem Koranen. Hvordan kan man påstå, at en analfabet, som var fuldstændigt apolitisk til han blev fyrre, kunne opnå sådanne resultater uden Guddommelig inspiration og støtte?

Profeten bliver advaret i Koranen. Hvis det var ham, der var forfatteren, ville han da give den alvorlige bagtalelse, der fandt sted, vedrørende hans hustru. Ville han ikke have skjult den åbenbaring, der beordrede ham til at gifte sig med Zaynab, frem for at offentliggøre det, hvis det ikke kom fra Gud? 'A'isha sagde senere, at hvis der var nogen del af Koranen, Profeten kunne have skjult, ville han have skjult denne. (Bukhari, "Tawhid" 22; Muslim, "Iman", 288.)

Hans onkel, Abu Talib, som havde opdraget ham, siden han var otte, og beskyttet ham gennem 10 år, efter han erklærede sin Profetgerning, gik aldrig over til Islam. Profeten elskede sin onkel inderligt og ønskede hans omvendelse; men blev fortalt at: Du leder ikke dem, du elsker; men Gud leder hvem, Han vil. Han er bedst opmærksom på de, der bliver ledt (28:56). Hvis han var Koranens forfatter, kunne han have påstået, at Abu Talib var blevet muslim.

Mange vers begynder med "De spørger dig" og fortsætter med "Sig (i svar)." Disse blev åbenbaret for at give svar på spørgsmål, muslimerne og ikke-muslimerne havde stillet især Medinas jøder, om hvad der var tilladt og hvad der var forbudt, fordelingen af krigsbytte, månens (astrologiske) huse, Dommedag, Dhu'l-Qarnayn (en fortidig troende konge, som foretog store erobringer i Asien og Afrika), ånden, og så videre. Hvis man ikke har en altomfattende viden, kan man ikke svare på den slags spørgsmål; men hans svar tilfredsstillede alle. Det viser, at han blev undervist af Gud, den Alvidende.

Profeten var meget nøjsom og afskyede verdslig vinding, berømmelse, herredømme, rigdom og smukke kvinder. Han udholdt også store prøvelser og forfølgelse. Hvis man påstår, at Muhammad den Troværdige, som han almindeligvis blev kaldt, opdigtede Koranen, så påstår man også, at han var den største løgnhals og svindler, verden nogensinde har set. Hvorfor skulle han påstå en Profetgerning og udsætte sig selv og sin familie for store afsavn og forfølgelse? Sådan en beskyldning såvel som at sige, at han skrev Koranen, er fuldstændigt grundløse og mangler bevis.

Jøderne og de kristne var meget stærke opponenter. Til sidst blev han nødt til at kæmpe mod jøderne i Medina adskillige gange og udvise dem. På trods heraf nævner Koranen Profeten Moses omkring 50 gange og Jesus mange gange; den nævner kun Muhammads navn fire gange. Hvorfor skulle et menneske, der falskelig påstår at være Profet, nævne sine modstanderes Profeter? Kan der være andre grunde end jalousi, fordomme, selviskhed og andre negative følelser for at benægte Muhammads Profetgerning?

Koranen henviser også til bestemte kendsgerninger ved skabelsen, som først for nylig er blevet fastslået ved moderne, videnskabelige metoder. Hvordan kunne Koranen være så bogstaveligt sand omkring sager, som folk, der dengang lyttede til åbenbaringerne, ikke anede noget om? Hvis, for eksempel, Koranen var en almindelig bog, kunne den så have indeholdt: Kan de ikke-troende ikke indse, at himlene og Jorden var en enhed af skabelse førend Vi splittede dem ad? (21:30).

Koranen består af de rytmiske vers, udtryk, sætninger og kapitler, der blev videregivet af Profeten, når de blev åbenbaret for ham af Gud, og som, han påstod, var det evigtvarende mirakel, der beviste hans Profetgerning. Han udfordrede sin tids arabere, som betvivlede dens Guddommelige oprindelse, lige såvel som alle ikke-troende arabere og ikke-arabere, der ville komme senere.

En anden væsentlig ting ved den islamiske tro er at tro på alle de Guddommelige Bøger, Gud har sendt til Hans forskellige Budbringere gennem historien. Gud åbenbarede Sine Bøger til Sine Profeter før Profeten Muhammad på nøjagtigt samme måde. Gud fortæller os i Koranen om nogle af dem: Abrahams Blade, Torah'en, Zabur'en (Salmerne) og Injil (det Nye Testamente). Vi kender ikke navnene på de bøger, der er givet til andre Profeter, og kan derfor ikke sige med sikkerhed, om de var autentiske åbenbarede bøger eller ej.

Disse tidligere Guddommelige Bøger blev sendt ned i et nu uddødt sprog, som kun nogle få mennesker i dag påstår at kende. Så selv om disse bøger stadig eksisterede i deres oprindelige og uforfalskede udgave, ville det praktisk taget være umuligt at forstå dem korrekt og fortolke og indføre deres påbud. Dertil kommer, at da de originale tekster af disse tidligere Guddommelige Bøger er gået tabt i tidens løb, og kun deres oversættelser findes i dag. På den anden side eksisterer Koranen på sit originalsprog, som stadigt tales og bliver forstået af millioner af mennesker.