Menneskets forpligtelse overfor Allah
Kan man glemme sin mors og fars hjælpsomhed, godhed og kærlighed over for én selv? De gør, hvad de kan for deres børn. Søskende er også meget hjælpsomme overfor hinanden. Man glemmer ikke sine gode venner, lærere og andre mennesker, der har gjort noget for én. Man vil være sød og taknemmelig overfor dem, der har gjort noget for én. Man vil også hjælpe dem, når der er behov for det.
På samme måde er man også taknemmelig over for Allah der skabte os som mennesker på den bedst mulige måde. Det er ikke nok kun at være taknemmelig, man må også vise sin taknemmelighed med nogle handlinger. Ifølge Islam takker man Allah ved gode gerninger og hører efter hans påbud og forbud.
Hvad er så menneskets pligt og ansvar overfor Allah?
Først og fremmest må man tro på Allah og acceptere Hans eksistens og enhed og følge Hans vej. Når man elsker Allah og hører efter, hvad Han siger i hellig bogen bliver Allah endnu mere tilfreds med én. Således opnår man velsignelse i denne og den næste verden. Muslimerne tilbeder kun Allah.
Dig (alene) tjener vi og Dig (alene) anråber vi om hjælp (Kap, 1: 5)
