Islam godtager ikke modsigelser

Tawhid indebærer alle menneskers lighed og enhed i relation til Gud og peger dermed på fælles slægtskab, lighed og enhed af menneskets oprindelse. Menneskelighed er det ene element, der er medfødt i ethvert individs natur. Mennesker fra forskellige sociale lag blev ikke skabt af adskilte guddomme med varierende grader af kraft, for dette ville krænke tawhid ved at tillade mulig uoverensstemmelser i deres essentielle natur og rejse uoverstigelige barrierer mellem dem. Den samme Gud skabte alle, og således har alle mennesker den samme grundlæggende essens: Oh menneskehed, vær bevidst om jeres Herre, Som skabte jer af en enkelt sjæl (4:1).

Med dette udgangspunkt forkaster Islam legale, fysiske, klasserelaterede, sociale, politiske, racemæssige, nationale, territoriale, genetiske eller endda økonomiske faktorer. Tawhid betyder, at betragte menneskeheden som en enhed og at arbejde på at fjerne alle bestræbelser på at adskille på grundlag af hudfarve, social status, beskæftigelse, uddannelse, geografi, religion og ideologi. Alle den slags opdelinger kan kun forliges ved, at tawhid erstatter shirk (dualisme, treenighedslære eller flerguderi).

Koranen fastslår:

I mennesker, Vi har visselig skabt jer (alle) af mand og kvinde og gjort jer til folk og stammer, for at I må kende hinanden. Sandelig, den retfærdigste blandt jer har størst ære hos Gud, thi Gud er Alvidende og kender alle ting. ( 49:13)

I virkeligheden er den ædleste person, i Guds øjne, den, der er mest Gudsbevidst. Profeten siges at have sagt: "Jeres Herre er En. I kommer fra Adam, og Adam kommer af støv. En araber er ikke bedre end en ikke-araber, ej heller en hvid mand end en sort, undtagen for hans eller hendes fromhed og retfærdighed." (I. Hanbal, Musnad, 5:411)

Denne tro på menneskenes enhed er den naturlige konsekvens af Guds Enhed. Den samme Gud skabte og ernærer alle mennesker, uden hensyntagen til race, farve, tro og kultur. Således er enhver Hans tjener, og den, Han elsker mest, er den, der tjener Ham bedst. Det fortælles, at Profeten sagde:

På Regnskabets Dag siger Gud til Sine tjenere: "I besøgte mig ikke, da jeg var syg." De svarer: "Hvordan skulle vi kunne besøge Dig, eftersom Du er skabelsens Herre?" Gud siger: "Husker I ikke Mine tjenere, den-og-den, blev syg og I besøgte ham/hende ikke? Havde I gjort det, ville I have fundet Mig hos vedkommende. I gav Mig ikke mad, da Jeg bad jer om det." De spørger: "Hvordan kunne vi give Dig mad, da Du er skabelsens Herre?" Gud siger: "Husker I ikke Min tjener, den-og-den, som spurgte om mad; men I nægtede. Hvis I havde (givet ham/hende mad), ville I have fundet Mig hos ham/hende." Gud siger: "I gav Mig ikke vand, da jeg bad jer om det." De spørger: "Hvordan skulle vi kunne give Dig vand, da Du er skabelsens Herre?" Gud svarer: "Husker I ikke Mine tjenere, den-og-den, der bad jer om vand, men I nægtede? Hvis I havde (givet det), ville I have fundet Mig hos ham/hende."

Profeten fortæller os, at en prostitueret trådte ind på en vej til Paradis, og fortjente det, fordi hun af medfølelse gav vand til en tørstig hund; hvorimod en anden kvinde trådte ind på en vej til Helvede, fordi hun lod en kat dø af sult. (Bukhari, "Anbiya", 54.) Dette er Islam med åbne arme overfor alle skabninger, områder og aldre.

På trods af alle disse kendsgerninger samt århundreder med tæt kontakt med andre kulturer og dens mange ligheder med jødedom og kristendom, forbliver Islam på en måde fremmed og "anderledes". Efter at Islam havde spillet en betydelig rolle i den koloniserede muslimske verden m.h.t. at blive af med dens koloniherrer og genindtage dens retmæssige plads i verden, blev den i den offentlige opfattelse uundgåeligt forbundet med politik og ideologi. Senere er Islam blevet forbundet med tilbageståenhed og anti-vestlige følelser, efterhånden som muslimerne arbejder på at genopdage deres åndelige og kulturelle arv og at leve i overensstemmelse med disse. Og mange mennesker, der altid er klar til enkle svar og forklaringer på et umuligt komplekst emne, hægter sig på sådanne indlysende forbindelser og "sandheder" og undersøger ikke yderligere.

Denne bog søger at præsentere Islams sande ansigt og gøre den kendt i en sammenfattet form med de fleste af dens facetter; troens væsentligheder, principper og måder at tilbede Gud på, moral samt regler, der bringer orden i menneskelivet og relationerne mellem mennesker.