Koranens argumenter for Genopstandelsen

Selvom videnskabelige opdagelser, som f.eks. termodynamikkens anden lov, viser, at eksistensen er på vej mod ødelæggelse, kan bare et sammenstød mellem to planeter føre til universets ødelæggelse. Eksistens er en ekstremt skrøbelig udregnet organisme, et system, hvis dele er subtilt afhængige af hinanden. Et menneskes krop består af omkring 60 milliarder celler. Ligesom en enkelt deform kræftcelle kan slå hele kroppen ihjel, kan enhver alvorlig deformation hvor som helst i universet også "dræbe" det. Vor død kommer sommetider uventet og uden nogen synlig, diagnosticeret grund. Ved vi om universet måske, eller måske ikke, lige pludseligt og uventet "dør" af en "sygdom" eller et "hjerteslag"? Måske lider vor gamle verden af dødelig kræft, fordi vi misbruger den så meget.

Guds universelle handlinger peger på Genopstandelsen. Koranen argumenterer for Genopstandelsen. For at indprente på menneskets hjerte de undere, som den Almægtige vil udføre i det Hinsidige, og for at forberede menneskesindet på at acceptere og forstå det præsenterer Koranen underet, af hvad Han udretter her. Den giver eksempler på Guds omfattende handlinger i makrokosmos og, til tider, fremlægger den Hans overordnede brug af makro-, normo- og mikrokosmos'erne (universet, menneskeheden, og atomer henholdsvis).

Den første fremkomst af universet og menneskeheden tyder på deres "anden fremkomst". Koranen fremlægger fænomenet med universets skabelse, som den beskriver som den første fremkomst (56:62), medens den beskriver genoprejsningen af de døde som den anden fremkomst (53:47), for at bevise Genopstandelsen. Den retter også vor opmærksomhed mod vor egen oprindelse, idet den siger:

I ser, hvorledes I er skredet fremad - fra en dråbe sperm til en dråbe blod, til en ansamling af blod, ophængt på livmoderens væg, fra en ophængt ansamling af blod til en formløs klump kød og fra en formløs klump kød til menneskelig form - hvordan kan I da benægte jeres anden skabelse? Den er præcis den samme som den første eller endda lettere [for Gud at udføre]. (22:5; 23:13-16)

Koranen laver analogier mellem Genopstandelsen og Hans gerninger i denne verden. Sommetider hentyder den til gerninger, Gud vil foretage i fremtiden og i det Hinsidige på sådan en måde, at vi bliver overbevist af dem ved at drage analogier til det, vi iagttager her.  Den påviser også lignende begivenheder her og drager sammenligninger mellem dem og Genopstandelsen.

Koranen sammenligner universet med en åben bog. Ved tidens slutning vil det være ligeså let for Gud at ødelægge det, som at rulle en skriftrulle sammen. Ligesom han foldede det ud i begyndelsen, vil Han rulle det sammen, og idet Han manifesterer Sin absolutte Magt uden nogen materiel årsag, vil Han genskabe det i en meget bedre og forskellig form:

På den dag skal Vi rulle himlene sammen som en skriftrulle, der er rullet op med bøger. Ligesom Vi frembragte den første skabelse, skal Vi bringe den frem igen. Det er et løfte, (der er bindende) for Os. Sandelig, Vi skal opfylde det (som Vi lovede). (21:104)

Koranen sammenligner Genopstandelsen med genoplivningen af Jorden om foråret, følgende på dens død om vinteren, og omtaler hvordan Gud fordeler atomer og molekyler, mens Han skaber os i trin. Naturen oplever døden om vinteren, men foråret genopliver mulden. Udtørrede træstykker begynder at blomstre og giver blade og frugter, som ligner - men ikke er identiske med - de, som fandtes i tidligere år. Utallige frø, som faldt i jorden i det foregående efterår, begynder nu at spire og at vokse op til forskellige planter uden nogen forvirring. Guds oprejsning af de døde på Dommens Dag vil blive som følger:

Blandt Hans tegn er, at I ser mulden tør og gold; og når Vi sender regn ned over den, rører den på sig og svulmer. Sandelig, Gud, Som giver live til den døde muld, vil også genrejse de døde til liv. Sandelig, Han har magt over alting. (41:39)

og

Betragt Guds Nådes aftryk: hvordan Han giver liv til mulden efter dens død. Lyt! Han er i sandhed de dødes Genopliver (på samme måde), og Han er i stand til at gøre alle ting. (30:50)

Især i sura'erne 81, 82 og 84 hentyder den Almægtige til Genopstandelsen, såvel som til de vældige omvæltninger og Herrens gerninger, der vil finde sted ved den tid, i billeder, vi kan forholde os til, gennem analogi til ting, vi ser her - scenerier, vi har været vidne til i efteråret eller foråret - og da med ærefrygt i vore hjerter acceptere det, som intellektet ellers forkaster. Da det vil tage meget lang tid bare at give den generelle mening i disse tre sura'er, vil vi tage ét vers: Når bladene bliver bredt ud (81:10). Dette antyder, at under Genopstandelsen vil enhvers gerninger blive afsløret på et beskrevet blad.

Først bliver man slået af det mærkværdige og uforståelige heri. Men som sura'en peger på er forårets fornyelse parallel til en anden genopstandelse, og "brede bladene ud" har en meget tydelig parallel. Ethvert frugtbærende træ og blomstrende plante har sine egne proportioner, funktioner og gerninger. Det har sin tilbedelse ifølge dets herliggørelse af Gud, som er, hvordan det manifesterer Hans Navne. Dets gerninger og livsoptegnelse er indskrevet i hvert frø, der vil komme frem det næste forår. I udseendet og formens sprog tilbyder disse nye træer og blomster en veltalende fremstilling af de originale træers og blomsters liv og gerninger, og gennem deres grene, kviste, blade, blomster og frugter breder det sine gerningers blade ud. Han, Som siger: Når bladene bredes ud er det samme Væsen, Som udfører disse bedrifter på en meget viis, betænksom, effektiv og subtil måde, således som det bliver dikteret af Hans Navne den Viise, den Bevarende, den Opretholdende og Træneren og den Subtile.

I sine mange vers Koranen advarer os om at vi ikke blev skabt uden mål og således kunne gøre, hvad vi ville. Vi er ansvarlige væsener, og hvad, vi end gør, bliver skrevet ned. Vor skabelse fra en dråbe væske gennem adskillige stadier demonstrerer den yderste omhu, der vises vor skabelse og den betydning, der tillægges os, at vi har stort ansvar. Vi vil blive kaldet til regnskab for alt, hvad vi bedriver i denne verden, og det vil finde sted i en anden verden. Dertil kommer, at vor skabelse gennem stadier er en manifestation, som beviser Guds Magt, som også er i stand til at genopvække de døde til liv.