Most Read in the Category of Skæbnen

Hvis vi mennesker blot var faste genstande, et vegeterende væsen bestående af en mave, eller kun havde en begrænset, tung, enkel og flygtig fysisk eller dyrisk krop, ville vi ikke eje eller fortjene så mange paladser eller andre velsignelser. Men vi er et omfattende mirakel af Guddommelig Magt. Hvis vi beherskede denne verden og brugte al dens rigdom og nydelse til at tilfredsstille vore uudviklede sansers og evners behov, ville vi stadig ikke kunne tilfredsstille vor grådighed gennem vort korte liv. Men hvis vi har en uendelig kapacitet i en evig glædens bolig, og hvis vi banker på den uendelige Barmhjertigheds dør i det uendelige behovs tungemål, vil vi modtage den Guddommelige overflod, der beskrives i sådanne hadith. Vi vil fremlægge en sammenligning for at illustrere denne ophøjede sandhed.

På samme måde som denne have i dalen, har hver en vingård og have i denne by en forskellig ejer. Hver en fugl, spurv eller honningbi, der kun har en håndfuld korn, kan måske sige: "Alle denne bys vingårde og haver er mine steder til rekreation." Hver kan besidde denne by og inkludere den i sin ejendom. Den kendsgerning, at andre deler den med os, ophæver ikke dens regel. Et sandt menneskeligt menneske siger måske: "Skaberen gjorde verden til mit hjem, med solen som den store lampe og stjernerne som dets elektriske lys. Jorden er min vugge, dækket med blomstrende tæpper", og derpå takke Gud. Denne konklusion bliver ikke ophævet, fordi andre bor i dette "hus". Tværtimod beundrer skabningerne dette hjem og holder af dets udsmykninger.

Hvis, under henvisning til menneskelighed, vi eller selv en fugl ønskede at påberåbe sig kontrollen med sådant et udstrakt område i denne trange, kortvarige verden og at modtage sådan en overvældende gave, hvorfor skulle vi da anse det for utænkeligt, at vi vil eje sådan en ejendom i en bred, evig glædens bolig?

De, der bor i Paradis (som er lavet af lys, ubegrænset, vid og evig), vil have legemer, der besidder åndens styrke og lethed såvel som forestillingsevnens hastighed. De vil være i stand til at være på utallige steder samtidigt og modtage nydelser på uendeligt mange måder. Det passer sig for det evige Paradis, og den endeløse Barmhjertighed og den Sandfærdige Referent fortalte os, at virkeligheden og sandheden er således. Men under alle omstændigheder kan disse enorme sandheder ikke vejes på vore sinds bittesmå vægte.

Vi føler anger, når vi har gjort noget forkert. Vi bønfalder om Guds tilgivelse af vore synder. Hvis vi besværer eller skader nogen, beder vi denne person om at undskylde os. Disse handlinger viser, at vi vælger at opføre os på en bestemt måde. Hvis vi ikke kunne vælge vore handlinger og blev tvunget af en stærkere magt til at gøre dem, hvorfor skulle vi da føle anger og bede om tilgivelse for alting?

Det er tydeligt, at det er os selv, der vælger at bevæge hænderne, tale eller rejse os for at tage et eller andet sted hen. Intet tvinger os til at gøre eller lade være med at gøre noget. Vi beslutter os for at læse en bog, se TV eller bede til Gud. Vi bliver ikke tvunget til at gøre disse ting. Vi tøver, ræsonnerer, sammenligner, fastslår, vælger og beslutter så at gøre et eller andet. For eksempel, hvis vore venner inviterer os til at gå ud eller gøre noget, tøver vi først, sammenligner og beslutter os så for om vi vil ledsage dem eller ej. Vi gentager denne proces måske hundrede gange om dagen, før vi beslutter os for at gøre eller sige noget.

Når vi lider uret, går vi sommetider til domstolene for at lægge sag an mod den, der gjorde uret imod os. Domstolen forklarer ikke den uret, der er begået, med en tvingende overmagt som Skæbnen, og det gør vi heller ikke selv. Den sigtede undskylder ikke sig selv ved at kaste skylden på den magt. Dydige og ondsindede mennesker, de, der forfremmes i social rang og de, der spilder tiden, de, som belønnes for deres gode gerninger eller fremgang og de, der bliver straffet for deres forbrydelser - alt dette beviser, at hver af os har en fri vilje.

Vor frie vilje er ikke synlig og har ingen materiel eksistens. Imidlertid gør disse faktorer ikke dens eksistens umulig. Alle har to (fysiske) øjne; men vi kan også se med vort tredje (åndelige) øje. De førstnævnte bruger vi til at se ting i denne verden med; vi bruger den sidste til at se ting bag hændelserne og denne verden. Vor frie vilje er ligesom vort tredje øje, som man kan kalde indsigt. Det er en indre tilbøjelighed eller indre kraft, ved hvilken vi foretrækker og beslutter.

Menneskeheden vil og Gud skaber. Et projekt eller planen for en bygning er uden værdi, medmindre man begynder at opføre bygningen ifølge den, så den bliver synlig og kan tjene mange formål. Vor frie vilje minder om den plan, for vi beslutter os og handler i overensstemmelse med den, og Gud skaber vore handlinger som et resultat af vore beslutninger. Skabelse og at handle eller gøre noget, er forskellige ting. Guds skabelse betyder, at Han giver faktisk eksistens til vore valg og handlinger i denne verden. Uden Guds skabelse kan vi intet gøre.

For at oplyse et storslået palads må vi installere et lyssystem. Men paladset kan ikke blive oplyst, før vi tænder for kontakten, der tænder for lyset. Inden vi gør det, vil paladset henligge i mørke. På samme måde er hver mand og kvinde et fantastisk Guds palads. Vi oplyses af troen på Gud, Som har forsynet os med det nødvendige belysningssystem: intellekt, fornuft, omtanke og evnerne til at lære, sammenligne og foretrække.

Naturen og begivenheder, såvel som Guddommeligt åbenbarede religioner, er som kilderne til den strøm, der oplyser menneskets individuelle Guddommelige palads. Men hvis ikke vi bruger vor frie vilje til at tænde for kontakten, vil vi forblive i mørke. At tænde for kontakten betyder, at man anmoder Gud om at oplyse os med tro. På en måde, der passer sig for en tjener ved sin herres dør, må vi anmode Universets Herre om at oplyse os og således gøre os til "konge" i universet. Når vi gør det, behandler Universets Herre os på en måde, der passer for Ham, og forfremmer os til kongedømmets rang over andre af skabelsens riger.

Gud inddrager også vor frie vilje, når Han har med os og vore handlinger at gøre, for Han bruger den til at skabe vore handlinger. Derfor er vi aldrig ofre for Skæbnen eller bliver behandlet forkert af Forudbestemmelsen. Uanset hvor ubetydelig vor frie vilje synes i sammenligning med Guds kreative handlinger, er den stadig årsagen til vore handlinger. Gud laver store ting ud af bittesmå partikler og skaber mange vigtige resultater af enkle midler. For eksempel skaber Han et vældigt pinjetræ af et lillebitte frø og bruger vore tilbøjeligheder eller frie vilje til at forberede vor evige salighed eller afstraffelse.

For bedre at forstå vor rolle og vor viljestyrkes rolle i vore handlinger og resultater, tænk over den mad vi indtager. Uden muld og vand, luft og solens varme, som vi ikke selv kan fremstille på trods af vor fremskredne teknologi, ville vi ikke have nogen mad. Vi kan ikke frembringe blot et enkelt korn. Vi skabte ikke vore kroppe og etablerede dens relation med mad; vi kan ikke engang kontrollere blot en enkelt del af kroppen. For eksempel, hvis vi skulle trække hjertet op som et lommeur til et fast tidspunkt hver morgen, hvor længe ville vi da overleve?

Det er tydeligt, at næsten alle dele i hele det komplekse og harmoniske univers, der er som den mest udviklede organisme, arbejder sammen i henhold til de mest skrøbelige mål for at frembringe bare en enkelt skefuld mad. Derfor er prisen på en enkelt skefuld mad næsten ligeså høj som prisen på hele universet. Hvordan skulle vi nogensinde kunne betale sådan en pris, når vor andel i fremstillingen af den mundfuld er yderst ringe og ikke består i mere end vor egen anstrengelse?

Kan vi nogensinde takke Gud nok for bare en mundfuld mad? Hvis vi bare blev forevist et billede af druer, kunne vi så alle arbejde sammen og frembringe den? Nej. Gud ernærer os med Hans overflod og beder om meget lidt til gengæld. Hvis Han, for eksempel, bad os om at udføre tusind rak'at (enheder) af bøn for et hvedeaks, blev vi nødt til at gøre det. Hvis Han sendte en dråbe regn for hver rak'at, skulle vi tilbringe hele vort liv i bøn. Hvis du var efterladt i en ørkens brændende hede, ville du da ikke give hvad som helst for et enkelt glas vand?

Kort sagt: Næsten alt, vi har, er blevet os givet praktisk taget gratis, og vor rolle i den overflod, vi nyder godt af, er derfor ret betydningsløs. Ligeledes er vor frie vilje lige betydningsløs, når den sammenlignes med det, Gud, den Almægtige skaber af vor brug af den. På trods af vor frie viljes svaghed og vor egen manglende mulighed for at virkeligt forstå dens sande natur, skaber Gud vore handlinger i henhold til de valg og afgørelser, vi gør gennem den.

Guddommelig Skæbne, også kaldet Guddommelig forudbestemmelse og arrangement dominerer universet; men ophæver ikke vor frie vilje.

Eftersom Gud er hinsides tid og rum, er alting inkluderet i Hans Viden og Han omslutter fortid, nutid og fremtid som i et enkelt, udelt punkt. Et eksempel: Når man befinder sig i et værelse, er ens synsfelt begrænset til værelset selv. Men hvis man ser fra et højere punkt, kan man se hele byen. Efterhånden som man stiger højere og højere, bliver éns synsfelt stadigt større. Når man ser Jorden fra Månen, ser den ud som en lille, blå marmorkugle. Sådan er det også med tiden. Så Gud opfatter al tid og rum som et enkelt, udelt punkt, hvori fortid, nutid og fremtid er forenet.

Eftersom al tid og rum er inkluderet i Guds Viden som et enkelt punkt, har Gud nedskrevet alt, hvad der vil ske indtil Dommedag. Englene bruger denne optegnelse til at forberede den mindre optegnelse for hvert individ.

Vi gør ikke noget, fordi Gud har skrevet det ned; Gud vidste på forhånd, at vi ville gøre det og skrev det derfor ned.

Der er ikke to skæbner, hvoraf den ene gælder årsagen og den anden virkning. Skæbnen er én og forholder sig til årsagen og virkningen samtidigt. Vores frie vilje (vore handlinger) er indbefattet i Skæbne.

Gud fører os til gode ting og handlinger og tillader og råder os til at bruge vores viljestyrke til det gode. Til gengæld lover Han os evig lyksalighed i Paradis.

Vi har fri vilje, selvom vi næsten intet bidrager med til vore gode gerninger. Hvis vi ikke bruger vor frie vilje på en passende måde, kan den ødelægge os. Derfor bør vi bruge den til gavn for os selv ved at bede til Gud, så vi kan nyde Paradisets glæder, en frugt af kæden af gode gerninger og opnå evig lyksalighed. Desuden bør vi altid bede om Guds tilgivelse, så at vi afholder os fra det onde og bliver frelst fra Helvedes pinsler, en frugt af den forbandede kæde af onde gerninger. Bøn og tillid til Gud styrker i høj grad vor tilbøjelighed til det gode, og anger og ønsket om Guds tilgivelse forstærker i høj grad svækkelsen og endda ødelæggelsen af vor tilbøjelighed til det onde og overtrædelser.

Gud registrerer alting i Sin Viden i en optegnelse, der indeholder hver tings særlige karakteristika, livslængde, udstyr, tid og sted for fødsel og død samt alle dets ord og handlinger. Alt dette sker på grund af Guddommelig Vilje, for det er gennem Guddommelig Vilje at enhver ting og begivenhed, uanset om de forekommer i den Guddommelige Videns rige eller i denne verden, at den bliver kendt og bliver givet en bestemt kurs eller retning. Intet eksisterer udenfor den Guddommelige Viljes horisont.

Et eksempel: Et foster står overfor utallige alternativer: enten om det skal blive til et levende væsen, om det skal eksistere eller ej, hvor og hvornår det skal fødes og dø og hvor længe, det skal leve, for blot at nævne nogle få. Alle væsener er fuldstændigt enestående i teint og fremtoning, karakter, lyster og ulyster og så videre, selvom de er dannet af de samme grundlæggende elementer. En partikel af føde, der kommer ind i en krop, enten et fosters eller en voksens, står ligeledes overfor utallige alternativer, hvad angår dens endelige bestemmelsessted. Hvis en enkelt partikel, der er beregnet til højre øjes pupil, skulle ende op i det højre øre i stedet, kan det resultere i en abnormitet.

Således ordner den altomfattende Guddommelige Vilje alting i henhold til en mirakuløst udregnet plan og er ansvarlig for universets mirakuløse orden og harmoni. Intet blad falder og intet frø spirer, uden at Gud vil det så.

Vort forhold til Guddommelig Vilje adskiller sig fra andre væseners forhold, for kun vi (og jinn) har muligheden for at vælge; med andre ord, fri vilje. Gud har nedtegnet alle detaljer om vore liv, baseret på Hans kendskab til hvordan vi vil handle og tale. Eftersom Han ikke er bundet til den menneskeskabte, og derfor kunstige, opdeling af tid i fortid, nutid og fremtid, eksisterer det, vi kalder "forudbestemmelse" kun i forhold til os, ikke til Gud Selv. For Ham betyder forudbestemmelse Hans evige viden om vore handlinger.

For at opsummere: Guddommelig Vilje dominerer skabelsen, og intet kan eksistere eller ske uden for Dens horisont. Den er samtidigt ansvarlig for universets mirakuløse orden og harmoni, og hver en ting og begivenhed bliver givet en specifik retning og karakteristika. Imidlertid betyder eksistensen af Guddommelig Vilje ikke, at vi ikke har nogen fri vilje.

Der findes en ubrydelig relation mellem Gud, naturen og menneskeheden. Naturen og menneskeheden er to "bøger", skrevet med forskelligt materiale, men med den samme betydning. Baggrunden for deres eksistens er Guddommelig Kærlighed.

Forestil jer en venlig, medfølende og gavmild person, som ønsker at bespise nogle meget fattige, sultne og forarmede mennesker. Så han forbereder en banket på sit flotte skib, og betragter dem ovenfra, mens de spiser. I kan måske forstå hvor meget af deres taknemlige glæde og lykke, de kan udtrykke kun ved at takke og prise den ædle og gavmilde person, så han bliver glad og opløftet.

På samme måde har den Barmhjertige og Medfølende Ene spredt et vældigt bord, dækket med mad, ud på hele Jordens overflade og får Jorden til at rejse i verdensrummet med alle dens indbyggere. Han giver dem mad fra dette bord og inviterer de af Hans tjenere, der er uendeligt sultne og nødlidende, til Paradisets evige haver. Han forbereder hver have, som var den et storslået bord, dækket med alle slags mad og drikke, som de reneste nydelser og fryd. Tænk over den lykke og glæde, som den ovenfor nævnte person føler ved sine gæsters fornøjelser, på trods af at han ikke er den sande ejer af det, han serverer; og sammenlign det da med den ubeskrivelige, hellige kærlighed og nydelse, der føles af den Barmhjertige.

Tænk på et andet eksempel. Hvis en dygtig tekniker opfinder noget, der virker, som det var meningen, bliver han eller hun glad og siger: "Hvilke undere Gud har villet." Den Majestætiske Skaber opfandt det vældige univers. Han skabte Jorden (i almindelighed) og hver en skabning på den (i særdeleshed), især vores hoved, på en sådan måde at videnskaben burde være hensunket i beundring. Hver skabning fremviser de forventede resultater i yderste grad og på den smukkeste måde. Deres lydighed overfor Guds love for universets skabelse og virkemåde, der udgør deres tilbedelse, herliggørelse og særlig lovprisning og ophøjelse af Ham, såvel som opnåelse af Guddommelige formål med deres liv, glæde Ham i en grad, der går udover vor fatteevne.

Eller f.eks. en retfærdig dommer, som får stor glæde af at gøre og etablere ret, og som bliver ekstremt glad, når han eller hun kan genoprette den undertryktes rettigheder mod undertrykkeren. Sammenlign dette med de sakrosankte betydninger, der opstår fra den realitet, at den Absolut Retfærdige Hersker, den Majestætiske Overvældende Ene, giver alle skabninger retten til at eksistere. Han giver levende væsener retten til livet, beskytter og vedligeholder deres eksistens og liv imod aggression, genopretter al ret i universet, handler med absolut retfærdighed og vil dømme jinn og mennesker i det Hinsidige og etablere fuldkommen retfærdighed.

Som i eksemplerne ovenfor, indeholder hvert Guddommeligt Navn mange arter af skønhed, ynde og fuldkommenhed, såvel som mange lag af kærlighed, stolthed, ære og storhed. Det er af denne grund, at nogle krævende lærde, som manifesterer det Guddommelige Navn den Elskende, har konkluderet: "Universets essens er kærlighed. Alle skabninger bevæger sig, motiveret af kærlighed. Alle love om tiltrækning, henrykkelse og alvor har sin oprindelse i kærlighed." En af dem sagde endda:

Med kærlighed er kloderne berusede

Engle er berusede og stjernerne med.

Himlene, solen, månen

og Jorden er berusede.

Berusede er elementerne og planterne

Og træer og mennesker.

Alle levende væsener er berusede,

Og det er også alle skabelsens atomer.

Enhver skabning er beruset, i forhold til dens kapacitet, af den Guddommelige kærligheds "vin". Folk elsker dem, der er venlige mod dem, ligesom sand fuldkommenhed og transcendent skønhed. De elsker også dem, der er venlige mod dem, de elsker og føler barmhjertighed for. Når vi ved dette, kan vi forstå, at den Majestætiske og Skønne, den Elskede i Perfektion, i hvis enkelte Navne rummes utallige skatte af venlighed, Som glæder alle dem, vi elsker, med Hans gaver og er kilden til utællelige fuldkommenheder og planer af skønhed og ynde, er værdig til uendelig kærlighed og skabelsens beruselse i Hans kærlighed. Det er derfor nogle mennesker, som har manifesteret det Guddommelige Navn, den Elskende, har sagt: "Vi ønsker os ikke engang Paradiset. Et glimt af den Guddommelige Kærlighed er tilstrækkeligt for os", og derfor sagde Profeten Muhammad: "Et enkelt minut tilbragt med iagttagelse af den Guddommelige Skønhed i Paradis overgår al Paradisets overflod."

Så perfekt kærlighed og alle fuldkommenheder, der opnås gennem kærlighed, er mulig indenfor sfærerne af de universelle manifestationer af Guddommelige Navne på væsenerne som helhed (Éthed) og sfærerne af deres særlige manifestationer på individer (Enhed eller Eneståenhed). Enhver fuldkommenhed, man forestiller sig udenfor disse sfærer, er falsk.

Hvis en eller anden foretager sig en naturlig eller social pligt med stor entusiasme, vil en iagttager kunne udlede to grunde til at vedkommende opfører sig således: den ultimative årsag (det, der kan opnås ved at gøre sådan) samt motivet eller den nødvendige grund (éns længsel efter at gøre det og efterfølgende glæde ved at gøre det). For eksempel giver det at spise, når man er sulten, nogen tilfredsstillelse [nødvendige grund], mens føde ernærer legemet [ultimative grund].

På samme måder er universet og den uophørlige, forbløffende aktiviteter i det forårsaget af to slags Guddommelige Navne og med to forskellige omfattende formål eller resultater. Det første formål og årsag er, at Guds Skønne Navne manifesterer sig uafladeligt på utallige måder. Det er årsagen til skabelsens mangfoldighed. Derudover manifesterer de Guddommelige Navne sig hele tiden og søger uophørligt at fremvise deres værker. Dette får Universets Bog, med alle dens "sætninger, ord og bogstaver", til konstant at blive fornyet. Hver en del af denne Bog, som er manifestationen af de Guddommelige Navne, er et tegn eller påpegning af den Hellige Guddommelige Essens, så bevidste væsener kan lære at kende Ham.

Den anden grund eller formål er, at enhver skabning er aktiv, fordi den længes efter og finder fornøjelse i aktivitet. Aktivitet i sig selv er en fornøjelse. På samme vis føler Gud det Nødvendigvis Eksisterende Væsen og i overensstemmelse med Hans essentielle uafhængighed af skabelsen og absolut perfektion, en uendelig, hellig lidenskab og kærlighed. Sådan lidenskab og kærlighed forårsager en uendeligt hellig entusiasme, som afføder en grænseløs hellig fryd, som på sin side er kilde til uendelig hellig tilfredshed. Som følge af denne tilfredshed, speciel for Hans Gudommelige "Essens", har Gud uendelig medfølelse. Denne medfølelse er på sin side årsag til at Hans skabninger opnår deres relative fuldkommenhed ved at sætte dem i stand til at virkeliggøre deres fulde potentiale. Hans skabningers perfektion, og deres glæde ved at finde den, glæder Gud så meget, at Hans uendelige hellige nydelse kræver skaberværkets hvirvel.

Tilhængerne af materialistiske filosofier og sekulære naturvidenskaber, der imidlertid er uvidende om denne sarte Guddommelige Visdom, forklarer denne aktivitet, som udviser fuldkommen viden, visdom og indsigt, med en ubevidst natur, blindt tilfælde og kausalitet. Dette får dem til at styrte i vildledningens mørke afgrunde.