Most Read in the Category of Eksistensens usynlige riger 5

Den jinn, vi kender som Satan, blev skabt af (en slags) ild. Inden hans lydighed og oprigtighed blev sat på prøve overfor Adam, havde han været i selskab med engle og handlede og tilbad ligesom de gjorde. Men til forskel fra englene, som ikke kan gøre oprør mod Gud (66:6), var Satan (som hed Iblis inden hans prøve) fri til at vælge sin egen måde at opføre sig på. Da Gud prøvede ham og englene ved at befale dem at bøje sig for Adam, blomstrede frøene af hans selvbedrag og ulydighed slugte ham. Han svarede i sin forfængelighed: "Jeg er bedre end ham. Du skabte mig af ild, mens Du skabte ham af ler" (38:76).

Satan blev skabt med vigtige formål for øje. Eftersom Gud har fri vilje, gav Han også os fri vilje, så at vi kan skelne mellem godt og ondt og vælge mellem dem. Dertil kommer, at Gud gav os et stort potentiale. Det er udviklingen af disse potentialer og kampen med at vælge mellem godt og ondt, der får os til at opleve en konstant kamp i vor indre verden. Ligesom Gud sender høge imod spurve, så de sidstnævnte vil udvikle deres evne til flugt, skabte Han Satan og tillod ham at friste os, så vor modstand mod fristelser vil hæve os åndeligt og øge vor viljestyrke. Ligesom sult stimulerer mennesker og dyr til yderligere anstrengelse og opdagelse af nye måder at blive mæt på, og frygt inspirerer til nye forsvar, får Satans fristelser os til at udvikle vore potentialer og vogte os mod synd.

Der er en uendelig lang åndelig udviklingslinie mellem de største Profeters rækker ned til folk som Farao og Nimrod. Derfor kan man ikke sige, at skabelsen af Satan var ond. Selvom Satan er ond og tjener forskellige vigtige formål, involverer Guds skabelse hele universet og skal forstås i forhold til resultaterne, ikke blot i forhold til gerningerne i sig selv. Uanset hvad Gud gør eller skaber, er det godt og smukt i sig selv eller i dets virkninger. For eksempel er regn og ild meget nyttige. Men de kan også forårsage stor skade, hvis de forekommer i for store mængder. Derfor kan man ikke sige, at skabelsen af vand og ild ikke er totalt godt. Det er det samme med skabelsen af Satan. Hovedformålet med ham er at få os til at udvikle vort potentiale, øge vor viljestyrke ved at modstå fristelser og derpå stige til højere spirituelle grader.

Onde tanker, fantasier og ideer, der ufrivilligt kommer til os, er sædvanligvis resultatet af Satans hvisken. Ligesom et batteris to poler, har hjertet også to poler eller centrale punkter (med "hjerte" mener vi sædet eller centeret for det åndelige intellekt). Den ene modtager englelig inspiration, og den anden er sårbar overfor Satans hvisken.

Når de troende gør deres tro og hengivelse mere inderlig, og hvis de er omhyggelige og forfinede i følelse, vil Satan angribe dem fra forskellige vinkler. Han beskæftiger sig ikke meget med dem, der frivilligt følger ham og forlyster sig med alt forgængeligt; men finder normalt de oprigtige, andægtige troende, der forsøger at højne deres åndelige rang. Han hvisker nye, originale ideer til syndige ikke-troende i vantroens navn og lærer dem, hvordan man kæmper imod sand religion og dens følgere.

Satan gør, hvad han kan, for at forføre os. Han nærmer sig os fra venstre side og forsøger, idet han arbejder med vort dyriske aspekt og vore følelser og evner, på at føre os ind i alle slags synder og ondskab. Når han nærmer sig os forfra, får han os til at fortvivle over fremtiden, hvisker at Dommens Dag aldrig kommer, og at alt, hvad religion fortæller om livet i den næste verden, blot er ren fantasi. Han foreslår også, at religion er overflødig og gammeldags og derfor af ingen nytte for dem, der lever nu eller som skal leve i fremtiden. Når han kommer over os bagfra, prøver han på at få os til at fornægte Profetgerningen og andre af troens væsentlige punkter, som f.eks. Guds Eksistens og Ethed, Guddommelige Skrifter og engle. Gennem sin hvisken og forslag forsøger Satan at helt afbryde vor kontakt med religion og føre os i synd.

Satan nærmer sig oprigtige, udøvende troende fra højre side for at friste dem til at køre egoet og stoltheden op over deres dyder og gode gerninger. Han hvisker, at de er vidunderlige troende og får dem gradvist til fald gennem selvbedrag og begæret efter at blive lovprist for deres gode gerninger. Det er en farlig fristelse for troende, og derfor skal de hele tiden være på vagt overfor Satans angreb på dem fra højre.

Faktisk fortæller Koranen os, i 4:76, at Satans svig bliver stadigt svagere. Den minder om et spindelvæv, der viser sig, mens man går mellem to mure. Det får ikke en til at stoppe og man bør ikke tillægge det nogen vigtighed. Han foreslår eller hvisker og fremlægger syndige handlinger i et "uægte ornamenteret omslag", så de troende må aldrig tage imod hans "gaver".

For at gøre os selv fri af Satans onde tilskyndelser skal vi fjerne os fra Satans tiltrækkende områder og synd. Tankeløshed og forsømmelse af tilbedelse er indbydelser til Satans "pile". Koranen erklærer: Hvis syn er tåget overfor ihukommelse af den Barmhjertige, vil Vi tilskikke ham en djævel, der vil blive hans følgesvend (43:36). Ihukommelse af den Barmhjertige, ædle eller hellige fænomener og et oprigtigt religiøst liv beskytter os mod Satans angreb. Igen råder Koranen os:

Og hvis ond og bagvæskelse fra Satan rammer dig, så søg tilflugt hos Allah, thi Han er Althørende, Alvidende. Når en ond skæbne fra Satan rammer de retfærdige, så ihukommer de ( Gud) og begynder at se klart.(7:200-201)

Sommetider prøver Satan på at friste os ved obskøne scener. Han får os til at blive betaget af illegitime fornøjelser. Ved sådanne lejligheder skal vi prøve at overbevise os selv om, at enhver illegitim fornøjelse vil medføre anfald af anger og kan bringe vort efterliv i fare og endda også vort jordiske liv. Vi må ikke glemme, at livet i denne verden ikke er andet end et flygtigt legetøj, en behagelig illusion, og at det virkelige liv er det i det Hinsidige.

Engle og jinn kan antage en form og dukke op i denne verden i ethvert væsens skikkelse. Her ser vi bevægelse fra det synlige til det usynlige: vand fordamper og forsvinder i atmosfæren, fast stof bliver flydende eller gas (damp) og materie bliver til energi (nuklear fission). På same måde ser vi en bevægelse fra det usynlige til det synlige: gasser bliver til væsker, fordampet vand bliver til regn (og til sne og hagl) og energi bliver til stof. Og på samme måde kan uhåndgribelige tanker og meninger i vort sind blive håndgribelige i form af bogstaver og ord i essays og bøger.

På en lignende måde klædes usynlige væsener som engle, jinn og andre åndevæsener i en materiel substans, f.eks. luft eller æter, og bliver således synlige. Hvis de, ifølge Imam Shibli, udtaler et af Guds Navne, tillader Han dem, hvis det er Hans Vilje, at antage enhver form, for Navnet fungerer som en nøgle eller et visum, der sætter dem i stand til at antage en form og blive synlige i denne verden. Hvis de prøver på at gøre det uden Guds tilladelse, ved at stole på deres egen kunnen, vil de blive flået i småstykker og gå til grunde.

Når Gabriel kom til Profeten Muhammad, (fvmh), med Åbenbaringer eller Guds Budskaber, viste han sig sjældent i sin originale form. Tværtimod viste han sig ofte som en kriger, en rejsende eller en Ledsager ved navn Dihya. En gang kom han som en rejsende, klædt i hvidt, og med henblik på at instruere Ledsagerne, spurgte han Profeten spørgsmål som: Hvad er tro? Hvad er Islam? Hvad er ihsan (perfekt godhed eller dydens perfektion)? Hvornår er Dommens Dag?

Jinn kan også vise sig som slanger, skorpioner, kvæg, æsler, fugle og andre dyr. Da Profeten, (fvmh), modtog en ed om alliance fra dem i dalen Batn al-Nakhla, ønskede han, at de viste sig for hans samfund enten i deres egen skikkelse eller i andre behagelige skikkelser, ikke i form af skadelige dyr som hunde og skorpioner. Han advarede sit samfund: "Når I ser noget skadedyr i jeres hus, sig da til det tre gange: `For Guds skyld, forlad dette sted´, for det kan være en venligtsindet jinn. Hvis den ikke går sin vej, er det ikke en jinn".

De jinn, der afgav allianceløftet til Guds Budbringer, lovede ham: "Hvis dit samfund reciterer Basmala (I Guds Navn, Den Barmhjertige, den Nådefulde) før alt, hvad de foretager sig samt tildækker deres tallerkener, vil vi ikke røre deres mad eller deres drikke." En anden Tradition siger: "[Efter I har lettet jer] rens jer da ikke med knogler og tørrede gødningsstykker, for de hører til jeres jinn-brødres mad."

Engle er rent åndelige væsener, som står for det udelukkende gode aspekt i tilværelsen, medens Satan og hans efterkommere repræsenterer det rent onde aspekt. Gud er Én og Uendelig, uden modsætning. Alle andre væsener og eksistenser har en modsætning. Da vi har to modsatrettede aspekter i vor natur, den ene bøjer sig mod det gode og den anden mod det onde; engle repræsenterer det gode aspekt, mens Satan repræsenterer det onde. Englene inviterer os til vort rene åndelige eller "englelignende" aspekt, mens Satan forsøger at forføre os ved at friste os til at gøre ondt. Den deraf følgende kamp i hvert individ, og i universet som helhed, har stået på siden tilværelsens begyndelse. Alle føler en påvirkning til at gøre det gode og det onde på samme tid. Den førstnævnte kommer fra englene eller vor uforurenede ånd; den sidstnævnte fra Satan i samarbejde med vort kødelige selv, som repræsenterer vort dyriske aspekt.

Vi accepterer eksistensen af naturlove og kræfter uden at spørge og går endda så vidt som at tilskrive dem årsagerne til alt, hvad der sker i universet. Vi påstår, at et lillebitte frø, der vokser op til et kæmpestort, indviklet træ, skyldes loven om spiring og vækst i det frø, og universets utrolige balance skyldes lovene om tiltrækning og frastødning. Men vi ignorerer den absolutte vilje, viden, magt og visdom, der er nødvendig for selve eksistensen af universet, dets virke og balance. Den Enestående, Som har absolut Vilje, Viden, Magt og Visdom, har så kraftfulde usynlige væsener som vinde eller orkaner (til Sin rådighed) og andre, der er langt stærkere end end naturkræfter og -love. Disse væsener er engle.

Udover religiøse lærde er næsten alle muslimske filosoffer og endog orientalske filosoffer enige i eksistensen af engle og alle slags åndelige væsener, selvom der er forskelle på hvad de kaldes. Alle Profeter, i alt 124 000 ifølge pålidelige religiøse kilder, fortæller enstemmigt, at engle og åndevæsener, jinn og Satan eksisterer. Alle helgener og religiøst lærde er enige i dette usynlige riges eksistens. Vi behøver vel næppe at nævne, at to specialister på et område er bedre end tusinder ikke-specialister. Dertil kommer, at det er en fastslået kendsgerning, at når en gang en sag er blevet bekræftet af to mennesker, har tusinders benægtelse ingen vægt. Yderligere accepterer alle religiøse mennesker og næsten alle religioners tilhængere enstemmigt disse væseners eksistens.

Alle Guddommelige Skrifter fortæller om eksistensen af åndelige væsener og menneskets ånd, og historien om Satan og hans snarer for at forføre os findes i dem alle. Og allermest kan man tvivle på Koranens beretning og Profeten Muhammads (fvmh) vidnesbyrd og oplevelser? Beviset på Koranens Guddommelige forfatterskab, Profetgerningens mission og Muhammads Profetgerning samt alle andre Profeter, må fred være med dem, beviser ligeledes dette usynlige riges eksistens og dermed eksistensen af ånden, englene, jinn og Satan.

Den bedste og mest rationelle måde at fastslå eksistensen af sådanne væsener er forklaret af Islam, beskrevet af Koranen og blev set af Profeten (fvmh) under hans Opstigning gennem himlene. Koranen forklarer englenes eksistens så fornuftigt, at enhver kan forstå det. Den fortæller, at vi er et fællesskab, der har ansvaret for at udføre de Guddommelige Befalinger, som strømmer ud fra den Guddommelige Attribut af Tale; og englene er et fællesskab, hvis "arbejderklasse" udfører naturens Guddommelige Love, som strømmer ud fra den Guddommelige Attribut af Vilje. De er Guds beærede tjenere, som gør alt, hvad Han forlanger. Eksistensen af engle og andre åndelige væsener kan etableres ved at bevise eksistensen af en individuel engel, for at nægte dem svarer til at benægte arten selv. Derfor kræver det, at man accepterer individet, at man accepterer arten.

Der har dannet sig en enighed blandt tilhængere af religioner, om at der altid har været nogle, der kan se og konversere med engle, jinn, Satan og andre åndevæsener. Derfor kan vi konkludere, at religiøs tro på eksistensen af sådanne væsener er baseret på de erfaringer, Profeterne og andre hellige personer har haft med dem. Pålidelige kilder har fortalt om sådanne møder.

Ordet jinn betyder bogstaveligt noget, der er skjult, eller dækket for vort syn. Som tidligere nævnt, er jinn en art af usynlige væsener. Et kapitel i Koranen har navn efter dem, og i det erfarer vi, at en gruppe jinn lyttede til Profeten Muhammad, (fvmh), og nogle blev troende (72:1-2,11).

Udfra dette kan vi forstå, at jinn er bevidste væsener, der har Guddommelige pligter. De blev skabt før Adam og Eva og havde ansvaret for at kultivere og forbedre verden. Selvom Gud senere erstattede dem med os, fritog Han dem ikke for de religiøse pligter.

Koranen erklærer at jinn blev skabt af røgfri ild (55:15). I et andet vers forklarer den, at denne ild er sviende og trænger helt ind til legemets indre dele (15:27).

Jinn bevæger sig, i lighed med engle, utroligt hurtigt og er ikke bundet af tidens og rummets begrænsninger, hvori vi normalt bevæger os. Men eftersom ånden er mere aktiv og hurtigere end jinn, kan et menneske, der lever på det åndelige plan, og som kan overskride det, vi kender som grænserne for materie og tiden og rummets begrænsninger, være hurtigere og mere aktiv end dem. For eksempel fortæller Koranen at da Profeten Salomon spurgte dem omkring sig om, hvem der kunne bringe ham Dronningen af Saba's (Yemen) trone, var der en jinn, der svarede, at han kunne bringe den inden mødet sluttede, og Profeten Salomon rejste sig. Men en mand med en særlig viden fra Gud, svarede: "Jeg kan bringe dig den hurtigere end du kan nå at blinke", og det gjorde han (27:38-40).

Intet er svært for Gud, den Almægtige. Det er ligeså let for Ham at skabe universet som det er at skabe den mindste partikel.. Han har forsynet mennesker og jinn og engle med den styrke og kraft, der passer til deres opgaver eller pligter. Ligesom Han benytter engle til at overvåge himmellegemerne, tillader Han menneskeheden at herske over Jorden, dominere materien, bygge civilisationer og frembringe teknologi.

Magt og styrke er ikke begrænset til den fysiske verden, ej heller står de i forhold til kropslig størrelse. Vi ser at immaterielle ting er langt stærkere end vældige fysiske enheder. For eksempel er vor hukommelse langt mere rummelig og omfattende end et stort lokale. Vore hænder kan røre ved genstande tæt på, men vore øjne kan tilbagelægge store afstande på et sekund, og vor forestillingsevne kan overskride tid og rum på et øjeblik. Vinde kan rive træer op med rode og ødelægge store bygninger. Et spædt, tyndt planteskud kan kløve klipper og nå frem til sollyset. Kraften i energi, som kan kendes på dens virkning, er åbenbar for enhver. Alt dette viser, at en tings kraft ikke er proportional med dens fysiske størrelse; tværtimod dominerer den immaterielle verden over den fysiske, og immaterielle væsener er langt mere kraftfulde end materielle.

Troen på eksistensens usynlige rige og de væsener, der bor dér, er et andet væsentligt træk ved den islamiske tro. Da vore fysiske sanser er begrænsede, er det ikke klogt fuldstændigt at afvise eksistensen af riger hinsides vore sanser. Dertil kommer, at vi ved så lidt om eksistensen, at det, vi ved, er betragteligt mindre end det, vi ikke ved. Vore videnskaber befinder sig stadig i deres "barndom", og fremtiden vil blive vidne til blændende videnskabelige opdagelser og udvikling.

Videnskaber støttes af teorier og udvikler sig gennem forsøg-og-fejl undersøgelser af disse teorier. Talrige "fastslåede" kendsgerninger blev engang anset for usandfærdige og mange andre "fastslåede" kendsgerninger ved vi nu ikke passede. Uden at stille spørgsmål accepterer vi, uden noget videnskabeligt grundlag, eksistensen af mange ting. Siden tidernes morgen har de fleste mennesker troet på eksistensen af ånd og engle, jinn og Satan. Så det ville forekomme mest videnskabeligt at lade dem eksistere i teorien og derpå undersøge det. Det er uvidenskabeligt at nægte deres eksistens, for så vidt at en sådan afgørelse eller dom må baseres på et konkret bevis. Ingen kan bevise, og dermed videnskabeligt påstå, ikke-eksistensen af eksistensens usynlige rige.

Mange fysiske kvaliteter, som f.eks. varme og kulde, og abstrakte kvaliteter, som skønhed og charme samt følelser af glæde, sorg og kærlighed, kan opleves direkte og til en vis grad måles. Materialisterne forklarer disse med nogle biokemiske processer i hjernen, og nogle forskere (som psykologer og psykiatere) forsøger stadig at forklare dem ved naturlovene og fysik. Vor ikke-fysiske side (vore følelser, overbevisninger, potentialer, begær og så videre, som varierer enormt fra individ til individ, selvom alle har de samme materielle elementer) er alt for dybtgående til at blive forklaret med fysik, kemi eller biologi.