Most Read in the Category of Tahara (Renlighed eller Renselse)

Ghusl betyder stor kanonisk afvaskning eller en fuldstændig vask af kroppen. Den er obligatorisk efter samleje, selvom det kun er spidsen af penis, der trænger ind i kvindens vagina.

Det er højst anbefalelsesværdigt at tage en ghusl hver fredag inden fællesbønnen, for det gjorde Profeten altid. Før man påbegynder ghusl, skal man gøre intentionen om at udføre den og, hvis man vil bede sin bøn derefter, også indbefatte den (i intentionen).

Ting, der er Forbudt for en Rituelt Uren Person

Folk, der er i den tilstand, kan ikke bede, gå rundt om Ka'ba'en (tawaf), træde ind i en moské eller et sted for tilbedelse, hvis ikke det er nødvendigt, eller berøre Koranen eller nogle af dens vers, undtagen med en ren klud eller lignende.

Hvad Gør Éns Ghusl Gyldig?

At grundigt rense munden, så den er renset grundigt overalt.

Rense næsen op til næsebenet.

Vaske alle legemets dele grundigt, inklusive håret.

Den bedste måde at udføre ghusl på er følgende:

Have intentionen (niyyat) om at rense legemet for (rituel) urenhed, mens man vasker sig.

Vaske hænderne op til håndleddene.

Vaske kønsorganerne grundigt.

Fjerne alt smuds fra samtlige kropsdele.

Udføre rituel afvaskning.

Vaske alle kroppens dele tre gange, indbefattet håret grundigt. Ingen del, ikke engang som et nålestik, må forblive tørre. Det er ikke obligatorisk at gnide og presse kroppen.

Hos nogle kvinder stopper blødningen aldrig; hos andre bliver den ved længere end normalt. Dette blod kaldes istihadha. Også det blod, der kommer før puberteten og efter menopausen, anses for isthadha.

En kvinde med sådanne forhold skal beregne hvornår hendes menses normalt ville slutte, og da holde op med at bede i de beregnede dage og følge alle de andre menstruationsrelaterede regler. For resten af dagene skal man anse hendes blødning for istihadha. Hvis hun ikke har regelmæssig menstruation eller ikke kan huske hvornår, den plejer at komme, men kan kende forskel på de to slags blod baseret på farve, tykhed og lugt (f. eks. er menstruationsblod mørkt, tykt og har en stærk lugt, mens istihadha er lyst rødt, tyndt og mindre ubehageligt lugtende), må hun agere i henhold hertil. Hvis hun ikke har regelmæssig menses og ikke kan skelne mellem de to typer blod, må hun regne med, at blodet kommer fra 3 til 10 dage hver måned som menstruation, og regne det fra den første gang, hun bemærkede sin vaginale blødning.

Der er ingen forskel på en kvinde, der lider af istihadha og en, der har et fuldstændigt ophør af menstruation, med undtagelse af følgende:

Hvis den første kvinde ønsker at gøre wudu' (rituel afvaskning), skal hun først afvaske blodet fra sit vaginale område og derpå anbringe et menstruationsbind eller vikle området ind i en ren klud på spidsen af en klump vat til at opfange blodet. Hvis der kommer blod ud efter dette, tælles det ikke med.

Hun skal udføre wudu' (afvaskning) ved hver obligatorisk bøn.

Najasa henviser til urene substanser, som muslimerne skal undgå, og vaske af, efter de har været i kontakt med dem. Gud siger: Rens jeres klædninger (74:4) og: Gud elsker de, der angrer, og som renser sig (2:222).

Dyr, der er døde af en naturlig årsag (f. eks. ikke dræbt på den islamiske måde) er urene, ligesom alt, der skæres af et levende dyr. Men døde havdyr og dem uden flydende blod (f. eks. bier og myrer) er ikke urene. Knoglerne, horn, kløer, pels, fjer og huden fra døde dyr, undtagen svin, er rene.

Alt blod, der strømmer fra et menneskes eller et dyrs krop (f. eks. blod fra et dræbt dyr eller menstruationsblod) er urent. Men blod, der forbliver i venerne, er tilladt. Ligeledes er alt blod, der er blevet tilbage i spiseligt kød, levere, hjerter og milte, ikke urent, forudsat at dyret blev ofret på den islamiske måde.

Et menneskes opkast, urin, ekskrementer, wadi (et tykt hvidt sekret, der udskilles efter urination), mazi (en hvid, klistret væske, der flyder fra kønsorganerne, når man tænker på samleje, forspil og så videre) prostatisk væske samt sperm, er urene. Men ifølge nogle, er sperm ikke urent; men bør vaskes af, hvis det stadigt er vådt og kradses af, hvis det er tørt. Enhver del af menneskekød er urent.

Urin, spyt og blod fra alle dyr, hvis kød er forbudt, samt afføring fra ethvert dyr, undtaget fugle, hvis kød er tilladt, er urent.

Afføringen fra fjerkræ (f. eks gæs, høns, ænder) er uren.

Svin og alkohol er urene.

Hunde betragtes som urene. Enhver beholder, som en hund har slikket, skal vaskes grundigt og steriliseres. Hvis en hund slikker en gryde med tør mad, skal det, den har rørt og det, der omgiver det, straks smides ud. Resten kan beholdes, da det stadigt er rent. Hundehår anses som rene.

De nævnte urenheder betragtes som "grov urenhed" (najasat al-ghaliza). Enhver mængde af dem forurener det, de kommer i kontakt med. Men hvis det sidder på kroppen eller tøjet på en person, der beder, eller på gulvet eller bedetæppet, tages dets mængde i betragtning. Hvis det drejer sig om fast smuds, må mængden ikke overstige 3 gram, og enhver væske ikke mere end den mængde, der breder sig ud over en persons håndflade, da det ellers gør bønnen ugyldig.

Urinen fra heste og husdyr eller vilde dyr, hvis kød det er tilladt at spise, er svagt urent (najasat al-khafifa). Når mere end en fjerdedel af et lem eller en fjerdedel af éns tøj er stænket med det, er bønnen ugyldig.

Måder til Renselse

RENSELSE AF KROPPEN OG KLÆDERNE. Hvis de er blevet urene, skal de vaskes med vand, indtil der ikke er mere urenhed tilbage. Dette gælder især, hvis det drejer sig om synlige urenheder, som f. eks. blod. Hvis der bliver nogle stænk tilbage, som ikke lader sig fjerne, kan man se bort fra dem. Hvis urenheden ikke er synlig, som urin, skal man vaske og vride det, det har forurenet, tre gange.

RENSELSE AF UNDERLAGET. Rens underlaget ved at hælde vand på det. Hvis urenheden er fast, vil underlaget først være rent, når den er fjernet eller er gået til grunde.

RENSELSE AF FORURENET SMØR OG LIGNENDE SUBSTANSER. Hvis et dødt dyr er faldet i en fast masse, men ikke er svulmet op eller gået i opløsning, skal alt, hvad dyret berører og som ligger omkring det, smides væk, forudsat at man er sikker på, at det ikke har rørt resten af massen. Hvis det faldt i en flydende substans, siger flertallet, at al væsken er blevet uren.

RENSELSE AF ET DØDT DYRS SKIND. Garvning renser et dødt dyrs skind og pels. Profeten sagde: "Hvis dyrets skind er garvet, er det renset" (Muslim, "Hayz", 105).

RENSELSE AF SPEJLE OG LIGNENDE GENSTANDE. Spejle, knive, sværd, søm, ben, glas, glaserede krukker og andre glatte overflader, der ikke har porer, renses ved at fjerne urenheden.

Nyttige Punkter

Hvis en ukendt væske kommer på en person, er det ikke nødvendigt at spørge om det eller at vaske sit tøj.

Hvis man finder noget fugtigt på sin krop om natten, og ikke ved hvad det er, behøver man ikke lugte til det, for at finde ud af hvad det er.

Tøj, der har mudder fra gaden på sig, behøver ikke at blive vasket.

Hvis et menneske er færdig med sin bøn, og da opdager en urenhed på sit tøj eller legeme, som man ikke tidligere havde bemærket, eller havde bemærket, men glemt igen, skal man ikke gøre bønnen om.

Hvis man ikke kan afgøre hvilken del af ens tøj, der indeholder forureningen, skal hele klædedragten vaskes, for "hvis en forpligtelse kun kan opfyldes ved at udføre en anden beslægtet handling, bliver denne handling også obligatorisk."

Hvis man blander rent tøj med urent (og ikke kan kende forskel), skal man undersøge sagen og bede én gang i en af klæderne.

Det er upassende, at gå på badeværelse, mens man bærer noget med Guds Navn på, medmindre man er bange for at det skal blive væk eller blive stjålet.

Man bør ikke tale i badeværelset, svare på en hilsen eller gentage det, muezzinen siger. Man kan tale, hvis det er nødvendigt. Hvis man nyser, bør man prise Gud i stilhed ved blot at bevæge læberne.

Man skal ikke vende sig mod qibla, eller vende ryggen til den, når man træder af på naturens vegne, især ikke på åbne områder.

Man bør søge sig et blødt og sænket sted på jorden, for at beskytte sig imod urenheder. Profeten sagde: "Når en af jer urinerer, skal han vælge sig et passende sted at gøre det på."

Man bør undgå skyggefulde steder og steder, hvor folk vandrer og samler sig.

Man skal ikke urinere, eller andet den slags, på badesteder eller i stillestående eller strømmende vand.

Man skal ikke urinere stående, selvom nogle tillader det.

Man skal fjerne enhver urenhed fra sit tøj og krop efter at have lettet sig (været på WC).

Man må ikke rengøre sig med højre hånd.

Man skal fjerne enhver dårlig lugt fra sine hænder, efter man har lettet sig.

Man bør træde ind på sit badeværelse med venstre fod først, idet man siger: "Jeg søger tilflugt i Gud fra de skadelige mandlige og kvindelige væsener (djævle)", og gå ud med højre fod først, idet man siger: "Oh Gud, jeg beder om Din tilgivelse."

Efter man har lettet sig, skal man vente indtil urinen fuldstændigt er stoppet samt sikre sig at intet af det er dryppet ned i éns tøj. Det hedder istibra (stræbe efter fuldstændig renhed). Ibn 'Abbas fortalte, at Guds Budbringer, må Guds velsignelser og fred være med ham, gik forbi to grave og sagde: "De bliver straffet, men ikke for nogen stor sag (fra deres side). Den ene af dem holdt sig ikke ren med urin, og den anden plejede at sprede bagvaskelse." (Tirmnidhi, "Tahara", 53). For at fjerne enhver tvivl bør man stænke sin penis og underbukser med vand.

Islam kræver fysisk og åndelig renlighed. På den fysiske side forlanger Islam, at muslimerne holder deres legemer rene, ligeså deres tøj, huse og samfund, og de belønnes af Gud for at gøre det. Mens folk almindeligvis betragter renlighed som ønskværdigt, insisterer Islam på den og gør den til et ufravigeligt fundament for det religiøse liv. Rent faktisk findes der bøger om islamisk retslære, der ofte indeholder hele kapitler om netop dette krav.

Profeten Muhammad, må Guds velsignelser og fred være med ham, rådede muslimerne til at fremstå rene og ordentlige, både privat of offentligt. Engang, da man vendte hjem efter et slag, tilrådede han sin hær: "Snart skal I møde jeres brødre, så bring jeres sadler og tøj i orden" (Abu Dawud, "Libas", 25). Ved en anden lejlighed sagde han: "Hvis ikke jeg var bange for at overbebyrde mit samfund, ville jeg beordre dem til at bruge miswaq (til at børste og rense tænderne med) ved hver bøn" (Bukhari, "Iman", 26).

Moralsk hygiejne blev også stærkt betonet, for Profeten, må Guds velsignelser og fred være med ham, opmuntrede muslimerne til at bede en særlig bøn, når de så sig selv i et spejl: "Gud, Du har skænket mig en god form; velsign mig ligeledes med en pletfri karakter" (Ibn Hanbal, Musnad, 1:34, 6:155). Han tilrådede ærbare klæder til mænd såvel som til kvinder, af den grund, at det hjælper til at holde éns tanker rene.

At være gavmild er en form for renselse af éns formue. En muslim, som ikke giver velgørenhed (sadaqa) og betaler den krævede, årlige zakat (de foreskrevne almisser), forurener sin formue ved at hobe det til sig, som retteligt tilhører andre: Af deres formuer, tag almisser, så I kan rense dem (9:103).

Alle de love og befalinger, der er givet af Gud og Hans Profet, må Guds velsignelser og fred være med ham, er rene. Enhver lov, der er grundlagt ved Guddommelig vejledning, er retfærdig og ren.

Vandets Renhed

Man bruger hovedsageligt rent vand i tilfælde af renselse, eller wudu' (lille rensning), samt ghusl (store renselse). Deraf nødvendigheden af at undersøge vandets renhed. Vand har fire væsentlige egenskaber: duft, farve, smag og "flydende-hed". Ethvert rent og rensende vand bedømmes i henhold til om det indeholder disse egenskaber eller ej. Som følge heraf, bliver vand delt ind i to kategorier: mutlaq og muqayyad vand.

Mutlaq vand er "naturligt" vand, sådan som det, der kommer fra regnvand, sne, hagl, havvand og vand fra Zamzam-kilden.

Det bliver underopdelt som følger:

Vand, der både er rent og rensende (f. eks. regnvand, sne, hagl, havvand og vand fra Zamzam-kilden).

Vand, der drypper fra et menneske, efter det har udført den mindre eller den større rituelle afvaskning, og derfor betragtes som "brugt". Det anses for at være rent; men kan ikke bruges til en anden mindre eller større rituel afvaskning.

Vand, der er både rent og rensende; men hvis benyttelse misbilliges (makruh) (f. eks. vand, der har stået i en beholder, efter at en kat, fugl eller et andet "tilladt" dyr har drukket af det).

Vand, der er blandet med urene elementer. Vand, hvis smag, farve eller duft er blevet forandret af et urent stof, kan ikke bruges til rituel afvaskning. Hvis væsken imidlertid stadig betragtes som vand, hvilket betyder, at det urene stof ikke har ændret dets smag, farve eller duft, kan det bruges til (rituel) afvaskning.

Vand, der er rent, men som måske eller måske ikke er rensende. Et eksempel på denne type vand er det vand, der bliver tilbage i et kar, efter at et æsel eller muldyr har drukket af det.

Muqayyad vand er naturligt muqayyad vand, som frugtsafter og vand, der er iblandet forskellige stoffer (f. eks. sæbe, safran, blomster) eller genstande, som Shari'a betragter som rene. Sådant vand bliver betragtet som rent indtil, fordi det bliver blandet med andre substanser, det ikke længere kan kaldes vand. I dette tilfælde anses vandet stadigt for rent; men det kan ikke bruges til renselse (mindre og større afvaskning).

Gud har valgt nogle handlinger, som Hans Profeter og deres følgere skal udføre. Disse handlinger, som kendes som sunan al-fitra (handlinger, der kræves af menneskets natur), er følgende:

OMSKÆRING. Dette forhindrer smuds i at sætte sig på éns penis og gør den også nemmere at holde ren. Shafi'i lærde mener, at det skal ske på den syvende dag, selvom det er tilladt at gøre det senere.

BARBERE PUBESHÅR OG TRÆKKE HÅR UNDER ARMENE UD. Det er sunna at gøre således. Men det er nok at trimme eller trække det ud.

AT KLIPPE NEGLE, TRIMME OG BARBERE MUSTACHEN OG HOLDE SKÆGGET RENT. Abu Hurayra fortalte, at Guds Budbringer, må Guds velsignelser og fred være med ham, sagde: "Der er fem vigtige ting i éns fitra: Barbere pubeshårene, omskæring, trimme moustachen, fjerne hår under armene og klippe neglene." (Muslim, "Tahara", 49). En moustache skal ikke være så lang at madrester, drikke og smuds samler sig i det. Hvis man har skæg, skal det ikke være uordentligt.

PRISE OG FRISERE SIT HÅR. Abu Hurayra fortalte, at Profeten, må fred være med ham, sagde: "Enhver, der har hår, burde prise det" (Abu Dawud, "Tarajjul", 3:4 163). Det er tilladt at klippe håret af, ligesom det er at lade det gro, hvis man ærer det.

LADE GRÅ HÅR VÆRE. Dette gælder både mænd og kvinder. 'Amr ibn Shu'ayb fortalte med autorisation fra hans fader, fra sin bedstefader, at Profeten sagde: "Fjern ikke de grå hår, eftersom de er en muslims lys. En muslim bliver aldrig grå i Islam, undtagen det, Gud har foreskrevet ham, og på grund af det får en god gerning ham til at stige en grad og sletter for ham på grund af det en af hans synder." (Ibn Hanbal, 2:179; Tirmidhi, "Adab", 56).

FARVE ENS GRÅ HÅR. I henhold til den accepterede holdning er det tilladt at farve éns hår ved at bruge henna, rød farve, gul farve og så videre, forudsat at farverne er religiøst tilladte.

BRUG AF PARFUME. Brug af moskus og andre parfumer uden alkohol og lignende forbudte ting er højst anbefalelsesværdigt, for de glæder sjælen og gør atmosfæren skønnere.

Menstruation og Efter-fødsels Blødninger

Menstruation er en naturlig strøm af blod, der flyder med jævne mellemrum fra en kvindes uterus efter puberteten. Gud har fastlagt bestemte regler i forbindelse med dette, som en indrømmelse til kvinden i hensyntagen til hendes betingelse.

Normalt varer en menstruation 3 til 10 dage og nætter, forskelligt fra kvinde til kvinde. De fleste kvinder har et regelmæssigt antal dage i deres månedlige mestruationsperiode. Antallet af dage kan svinge lidt og perioden kan komme lidt før eller senere end den plejer. Så når en kvinde ser menstruationsblod, skal hun betragte sig som menstruerende. Når det holder op, skal hun betragte sig som ren. Hvis der kommer mere blod efter hendes menstruationsperiode er slut, men det ikke har samme farve som menstruationsblod, skal det ikke betragtes som menstruation.

Blødning efter fødsel er det blod, der kommer under og efter barnefødsel. Det kan begynde at komme 2 eller 3 dage inden fødslen og kan være ledsaget af fødselssmerter (veer). Der er ikke nogen mindste grænse for, hvor længe en kvinde vil bløde, men almindeligvis er den øvre grænse 40 dage.

Det er kvinderne forbudt at udføre bestemte handlinger under disse forhold, og de er følgende:

Hun kan ikke bede (salat), efter hun er begyndt at bløde, og behøver ikke at gøre godt for nogen mistede bønner.

Hun kan ikke udføre nogen obligatorisk (Ramadan) eller frivillig faste. Hun skal senere gøre godt for de mistede obligatoriske fastedage, når hun har generhvervet sin rituelle renhed. Hvis blødningen begynder på en frivillig fastedag, hvor hun havde besluttet sig for at faste, skal hun faste den senere.

Hun kan deltage i alle pilgrimsfærdens ritualer med undtagelse af at gå rundt om Ka'ba'en (tawaf).

Hun bør undgå moskeer eller tilbedelsessteder og kan ikke berøre Koranen, hverken originalen eller en oversættelse. Hun må ikke recitere den fra hukommelsen, men kan læse vers med bønner og anråbelser med intentionen om at bede. (Hun kan ikke udføre salat, men kan læse bønner og recitere de bønner, der er nævnt i Koranen, med intention om at sige bønner eller foretage anmodninger.)

En mand kan ikke have samleje med sin hustru, mens hun har efterfødselsblødning, for hun må ikke gøre sig tilgængelig for ham. Imidlertid må han kramme, kysse eller berøre hende alle steder, undtagen pubesområdet. Det er bedst og højst tilrådeligt at undgå området mellem navlen og knæene.

Når en menstruerende kvinde holder op med at bløde, skal hun udføre en komplet ghusl (stor renselse). Derefter må hun genoptage bønner og faste, kan gå i moskeen, gøre tawaf, recitere Koranen og deltage i tilladeligt seksuelt samkvem. Hun må gøre godt for de fastedage, hun gik glip af under Ramadanen, men ikke bønnerne. De samme regler gælder for kvinder med efter fødsels blødninger.

Hvis et menneske er for sygt til at bruge vand, eller der ikke er noget i nærheden, når det er tid til at bede, kan det udføre tayammum i stedet for wudu' og ghusl.

Kravene er følgende:

Have intentionen om at udføre tayammum for at fjerne enhver urenhed.

Stryge den rene jord let med begge hænders håndflader og føre hænderne over ansigtet en gang.

Stryge den rene jord igen med håndfladerne og skiftevis gnide højre og venstre arm fra fingerspidserne til albuerne.